- Project Runeberg -  Nordisk Leksikon for Bogvæsen / I. Aabne Hylder - Kålund /
516

(1951-1962) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Klosterbiblioteker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

516 Klosterbiblioteker i Dag, har vel ofte en ret imponerende Størrelse og kan rumme store Sjældenheder, men de spiller, set under eet, ikke nogen betydelig Rolle i moderne Biblioteksvæsen. T. Gottlieb: Über mittelalterliche Bibliotheken, 1890; W. Wattenbach: Das Schriftwesen im Mittelalter, 3. Aufl., 1896; J. W. Clark: The care of books, 2. ed., 1909; E. A. S a v a g e: Old English libraries, 1911; K. Löffler: Deutsche Klosterbibliotheken, 2. Aufl., 1922; B. H. Streeter: The chained library, 1931; J. W. Thompson: The medieval library, 1939; R. Christ: Bibliotheksgeschichte des Mittelalters (Zentralblatt für Bibliothekswesen, LXI, 1947). P. B. Danmark. Hertil naaede Munkevæsenet først i det 11. og 12. Aarhundrede, men i Løbet af et forholdsvis kort Aaremaal grundlagdes spredt over hele Landet en lang Række Klostre tilhørende forskellige Ordenssamfund. Oplysningerne om Klostrenes biblioteksmæssige Forhold foreligger meget sparsomt og maa søges i Gavebøger, Nekrologier og lignende Steder, ligesom et Studium af Proveniensantegnelser i de fra Klostertiden bevarede Haandskrifter og Bøger har givet visse Resultater. Det ældste betydelige Klosterbibliotek vi kender, fandtes i Lund, hvis Bispesæde fra Midten af det 11. Aarhundrede var Nordens aandelige Midtpunkt. Det til Domkirken knyttede Laurentiuskloster, hvis Munke udgjorde Domkapitlet, indtager en vigtig Plads i nordisk Bibliotekshistorie, men dets Bibliotek maa nærmest henregnes til → Kirkebiblioteker. Andre Klostre i samme By havde gode Biblioteker, saaledes Franciskanerklostret, hvis Bogbestand ved Reformationen blev delt mellem Universitetsbiblioteket i København og Domkirkebiblioteket i Lund. I det øvrige Skaane fandtes først og fremmest det bekendte Dalby Kloster, der nød stor Ry for sin Bogproduktion og fra hvis Bibliotek er bevaret den berømte → Dalbybog. Herrisvad Kloster har sikkert haft et stor Bibliotek, i hvert Fald fandt Huitfeldt her det bekendte, nu forsvundne, Alnoth-Haandskrift, og det menes, at det ogsaa var her, Chr. Pedersen laante det Saxo-Haandskrift, der brugtes som Manuskript til Pariser-Udgaven 1514. Nonneklostret ved Bosjö har maaske ejet den pragtfulde → Hornebog, der nu findes i Nationalmuseet. Oplysningerne om Klosterbibliotekerne i det øvrige Danmark er endnu mere sparsomme. Om et betydeligt Bibliotek i Cistercienserklostret i Øm ved Silkeborg fortæller Klostrets bevarede Krønike fra det 13. Aarhundrede, og fra samme Kloster er bevaret en Liste over de ca. 200 Bøger og Haandskrifter, som endnu 1554 var opbevarede i Klostret. Listen opregner foruden teologiske og filosofiske Værker flere Skrifter om Historie, Lægevidenskab o. a. Fra Klosterbiblioteker i bl.a. Børglum, Aalborg, Mariager, Randers, Ribe og Løgum kendes Inkunabler og Haandskrifter i forskellige danske og udenlandske Biblioteker. Fra det sikkert ret store Bibliotek i Sorø Kloster findes i det kgl. Bibliotek et Justinus-Haandskrift, der, ligesom det kun ad litterær Vej kendte Valerius Maximus-Haandskrift, synes at være skænket af Absalon, og meget tyder paa, at det netop var disse to Codices, som Saxo havde til Laans under Udarbejdelsen af »Gesta Danorum«. Fra Klostret i Esrom er Haandskrifter naaet til Vatikanets Bibliotek og til Bibliothèque nationale i Paris, mens en Inkunabel er kommet til det kgl. Bibliotek. Fra St. Peders Kloster i Næstved, fra St. Annæ Klostret i Helsingør og fra Æbelholt Kloster findes Haandskrifter og Inkunabler i det kgl. Bibliotek. Allerede i den katolske Tid var mange Klosterbiblioteker blevet helt eller delvis ødelagt ved Brande, Plyndringer, Vanrøgt eller paa anden Maade, og da Reformationen var en Kendsgerning, ophørte Klostrene at eksistere som saadanne, og deres Ejendom overgik til Staten. En Del af deres Bogbestand gik vel til Grunde i selve Reformationsaarene, men Kongen lod allerede i 1537 foretage en Indsamling af Bøger og Haandskrifter til et »liberi« i København, men meget af det saaledes indsamlede brændte ved Universitetsbibliotekets Brand i 1728. Mange Bøger gik fra Klostrene over i Kirkebiblioteker eller til private Samlere og reddedes paa denne Maade fra Tilintetgørelse. Desværre havnede mange af Klosterbibliotekernes Haandskrifter paa Tøjhuset, hvor man fandt det gode Pergament udmærket egnet til Fabrikation af Fyrværkeri o.a.! Hvor meget der er gaaet tabt i Aarenes Løb, kan ikke siges med Bestemthed, de Rester af de gamle Klosterbiblioteker, der er bevaret til Nutiden, er, som det fremgaar af det ovenfor nævnte, meget kummerlige, og de forhaandenværende Kilder giver ingen Oplysninger om Klosterbibliotekernes oprindelige Omfang. Store har de vel næppe været, men dog er der ingen Grund til at tvivle om, at de har haft en meget stor Betydning for hele Danmarks middelalderlige Kultur, og derigennem ogsaa for Nutidens. L. Weibull: Bibliotek och arkiv i Skåne under medeltiden, 1901; E. Jørgensen: Studier over danske middelalderlige Bogsamlinger (Historisk Tidsskrift, 8. R.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 22:49:30 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nlfb/1/0528.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free