Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Klosterbiblioteker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516
Klosterbiblioteker
i Dag, har vel ofte en ret imponerende
Størrelse og kan rumme store Sjældenheder, men
de spiller, set under eet, ikke nogen betydelig
Rolle i moderne Biblioteksvæsen.
T. Gottlieb: Über mittelalterliche Bibliotheken,
1890; W. Wattenbach: Das Schriftwesen im
Mittelalter, 3. Aufl., 1896; J. W. Clark: The care of books,
2. ed., 1909; E. A. S a v a g e: Old English libraries, 1911;
K. Löffler: Deutsche Klosterbibliotheken, 2. Aufl.,
1922; B. H. Streeter: The chained library, 1931;
J. W. Thompson: The medieval library, 1939; R.
Christ: Bibliotheksgeschichte des Mittelalters
(Zentralblatt für Bibliothekswesen, LXI, 1947). P. B.
Danmark. Hertil naaede Munkevæsenet
først i det 11. og 12. Aarhundrede, men i Løbet
af et forholdsvis kort Aaremaal grundlagdes
spredt over hele Landet en lang Række
Klostre tilhørende forskellige Ordenssamfund.
Oplysningerne om Klostrenes
biblioteksmæssige Forhold foreligger meget sparsomt og maa
søges i Gavebøger, Nekrologier og lignende
Steder, ligesom et Studium af
Proveniensantegnelser i de fra Klostertiden bevarede
Haandskrifter og Bøger har givet visse
Resultater.
Det ældste betydelige Klosterbibliotek vi
kender, fandtes i Lund, hvis Bispesæde fra
Midten af det 11. Aarhundrede var Nordens
aandelige Midtpunkt. Det til Domkirken
knyttede Laurentiuskloster, hvis Munke udgjorde
Domkapitlet, indtager en vigtig Plads i
nordisk Bibliotekshistorie, men dets Bibliotek maa
nærmest henregnes til → Kirkebiblioteker.
Andre Klostre i samme By havde gode
Biblioteker, saaledes Franciskanerklostret, hvis
Bogbestand ved Reformationen blev delt mellem
Universitetsbiblioteket i København og
Domkirkebiblioteket i Lund. I det øvrige Skaane
fandtes først og fremmest det bekendte Dalby
Kloster, der nød stor Ry for sin
Bogproduktion og fra hvis Bibliotek er bevaret den
berømte → Dalbybog. Herrisvad Kloster har
sikkert haft et stor Bibliotek, i hvert Fald fandt
Huitfeldt her det bekendte, nu forsvundne,
Alnoth-Haandskrift, og det menes, at det
ogsaa var her, Chr. Pedersen laante det
Saxo-Haandskrift, der brugtes som Manuskript til
Pariser-Udgaven 1514. Nonneklostret ved
Bosjö har maaske ejet den pragtfulde →
Hornebog, der nu findes i Nationalmuseet.
Oplysningerne om Klosterbibliotekerne i det
øvrige Danmark er endnu mere sparsomme.
Om et betydeligt Bibliotek i
Cistercienserklostret i Øm ved Silkeborg fortæller Klostrets
bevarede Krønike fra det 13. Aarhundrede, og
fra samme Kloster er bevaret en Liste over de
ca. 200 Bøger og Haandskrifter, som endnu
1554 var opbevarede i Klostret. Listen
opregner foruden teologiske og filosofiske Værker
flere Skrifter om Historie, Lægevidenskab o. a.
Fra Klosterbiblioteker i bl.a. Børglum,
Aalborg, Mariager, Randers, Ribe og Løgum
kendes Inkunabler og Haandskrifter i forskellige
danske og udenlandske Biblioteker. Fra det
sikkert ret store Bibliotek i Sorø Kloster findes
i det kgl. Bibliotek et Justinus-Haandskrift,
der, ligesom det kun ad litterær Vej kendte
Valerius Maximus-Haandskrift, synes at være
skænket af Absalon, og meget tyder paa, at
det netop var disse to Codices, som Saxo
havde til Laans under Udarbejdelsen af »Gesta
Danorum«. Fra Klostret i Esrom er
Haandskrifter naaet til Vatikanets Bibliotek og til
Bibliothèque nationale i Paris, mens en
Inkunabel er kommet til det kgl. Bibliotek. Fra
St. Peders Kloster i Næstved, fra St. Annæ
Klostret i Helsingør og fra Æbelholt Kloster
findes Haandskrifter og Inkunabler i det kgl.
Bibliotek.
Allerede i den katolske Tid var mange
Klosterbiblioteker blevet helt eller delvis
ødelagt ved Brande, Plyndringer, Vanrøgt eller
paa anden Maade, og da Reformationen var
en Kendsgerning, ophørte Klostrene at
eksistere som saadanne, og deres Ejendom
overgik til Staten. En Del af deres Bogbestand
gik vel til Grunde i selve
Reformationsaarene, men Kongen lod allerede i 1537
foretage en Indsamling af Bøger og Haandskrifter
til et »liberi« i København, men meget af det
saaledes indsamlede brændte ved
Universitetsbibliotekets Brand i 1728. Mange Bøger
gik fra Klostrene over i Kirkebiblioteker eller
til private Samlere og reddedes paa denne
Maade fra Tilintetgørelse. Desværre havnede
mange af Klosterbibliotekernes Haandskrifter
paa Tøjhuset, hvor man fandt det gode
Pergament udmærket egnet til Fabrikation af
Fyrværkeri o.a.! Hvor meget der er gaaet tabt
i Aarenes Løb, kan ikke siges med
Bestemthed, de Rester af de gamle Klosterbiblioteker,
der er bevaret til Nutiden, er, som det
fremgaar af det ovenfor nævnte, meget
kummerlige, og de forhaandenværende Kilder giver
ingen Oplysninger om Klosterbibliotekernes
oprindelige Omfang. Store har de vel næppe
været, men dog er der ingen Grund til at
tvivle om, at de har haft en meget stor
Betydning for hele Danmarks middelalderlige
Kultur, og derigennem ogsaa for Nutidens.
L. Weibull: Bibliotek och arkiv i Skåne under
medeltiden, 1901; E. Jørgensen: Studier over danske
middelalderlige Bogsamlinger (Historisk Tidsskrift, 8. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Mar 17 22:49:30 2026
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nlfb/1/0528.html