- Project Runeberg -  Udsigt over den norsk-islandske filologis historie /
19

(1918) [MARC] Author: Finnur Jónsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

19

Det er således klart, hvor overordenlig betydning biskop
Brynjålfur har haft som håndskriftsamler, sikkert den største
og indsigtsfuldeste får Arne Magnusson; lykken har villet, at
hans nedsendte Samling findes så at sige fuldstændig den dag
idag.

Men ikke alene som samler havde Brynjélfur Sveinsson
stor betydning. Han lod også afskrive en stor mængde
gamle håndskrifter; hans hovedafskriver var præsten 0
BRIKS Son i Villingaholt (1632-—79), hvis smukke og
kraftige hånd vi skylder så mange særdeles vigtige og i del hele
ret pålidelige afskrifter at tabte membraner (som f. eks. Ares
Islendingabåk). Det lykkedes Arnc Magnusson efter Bryn-
jolfs død at komme i besiddelse af en Stor del af disse afskrifter
(henved 80 i alt), men en mængde af dem er desværre utvivl-
somt gået tabt.

Den kongelige samling af isl. håndskrifter sammen med
dem, der fandtes i universitetsbiblioteket og i privat eje (ikke
så få), var en velkommen stotte for videnskabsmændene i den
sidste halvdel af det 17. årh.

VI
SVENSK HÅNDSKRIFTINDSAMLING.

Sverrig indtog ved denne tid cfter 30-årskrigen, hvori
det så ærefuldt havde deltaget, en stormagis rang. Følelsen
for fædrelandet, dets storhed og historie, dets gamle og for-
mentlig glimrende oldtid var overordenlig stærk. Sansen for
studiet af »antikviteterne« var dog allerede tidligere bleven vakt
gennem den dygtige runeforsker, rigsantikvaren J. Bure
(Johannes Th. Bureus; 1568—1652)7)... Han havde erhværvet
nogle norsk-islandske håndskrifter, der indlemmedes i »Riksens
archivum«; han studerede dem cg han oversatte på svensk
store dele af Didrikssaga, hvis hovedmembran horte til hans
erhværvelser; hans oversættelse er imidlertid temlig mislykket.

Man havde i Sverrig som i Danmark fået øjnene åbnede for

1) Jfr. Gådels bog s. 216 fr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/noisfilohi/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free