Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
benevolum & candidum); den handler sarlig om »Edda«,
ordets navn og betydning; her findes læren om to slags »Eddaer«:
»ædda rhytnica« af Sæmund frode — hvortil hører Voluspa
af »vola«= Sibylla; vola er den erythræiske Sibylla (hvorom nær-
mere besked gives); Voluspa cer to slags, den længere og den
kortere. Så behandles Håvamål »af Oding der konstateres »3
Odiner«; forf. til Håv. er den yngste eller 0. »Upsaliensis«.
Derpå følger ,en diskurs om Snorres Edda og Snorre, om Årn-
grimur og hans skrifter, og hans dom om Edda anfores (af et
brev til Worm). Endeli ig er der lidt om Magnus Olafsson.
Der er sikkert fra datidens standpunkt god mening i alt
dette; og der er på sin måde logik i fremstillingen. Der er ingen
grund til at trække på smilebåndet; langt mere forbavsende er
det at se, hvorlænge dette oprindelige, naive standpunkt varer.
Samme år udgav Resen, som antydet, V Gluspå og Håvamål
under titlerne: Philosophia antiquissima Norvego-danica (atter
udg. 1673; oversat på latin af præsten og digteren Stefån
Olafsson, 0. 1620—88, med bemærkninger både af ham og
Gubmhitdur Andrjesson; 2. udg. med den sidstes
oversættelse) og Ethica Odini (overs. af Gudm. Ændr.):
Mærkværdig nok blev der ikke i Danmark udgivet et eneste
oldskrift merc i delte årh., hvor der dog var eller måtte være
langt bedre betingelser derfor end alle andre steder. Meningen
var dog, at det skulde ske. Biskop Brynjélfur havde allerede
givet anvisning på, hvorledes en udgivelse burde foretages.
Der var blevet oprettet en slags stilling forenantiquarius
regius med det hværv at oversætte og vel også udgive old-
skrifter; den forste af disse var islænderen, præsten P 6 r-
arinn Eiriksson (d. 1639), hvis virksomhed blev meget
ubetydelig”). Men hans efterfølger var ingen ringere end den
beråmte historiske forfatter borm6durTorfason (Fe
Torfæus), 1636—1719. Han oversatte en hel del sagaer (nu i
det kgl. bibliotek); 1662 sendtes han til Island for at indsamle
håndskrifter (se foran s. 18). 1667 udnævntes han til anti-
quarius og 1682 til historiograf for kongeriget Norge. Som sådan
udfoldede han sin hovedvirksomhed, idet han skrev sin store
1) Jfr. Kålunds Katalog over det kgl. bibl.s hdsskr. s. NXXVII
Sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
