Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
NIL.
GRAMMATIK.
Et sprogs bygning var vanskelig at gennemskue i ældre
tider, hvor man ikke kendte noget til sproghistorie og formers
udvikling. Det er også forst i den nyere tid at det gamle sprog
har fået sin videnskabelige formlære. Det er for bemærket, at
O. Worm sogte at få hjælpemidler til forståelse åf det gamle
nordiske sprog. Det undrer da ikke, at den forste islandske
formlære blev til på hans initiativ, ialfald delvis. Det første
trykte forsog til en islandsk formlære var nemlig Run blfur
Jøénssons (Runolphus Jonas, d. 1654, rektor i Christians-
stad i Skåne) Grammaticæ islandicæ rudimenta (Kbhavn
1651), der var forfattet på Worms og prof. Th. Bangs (1600——-61)
opfordring (senere optrykt i Hickes’ Thesaurus). Der findes her
forst et lille stykke om bogstaverne og deres udtale. Form-
læren er det vigtigste. Der opstilles 4 declinationes: 1) kvinna,
2) vimb (og andre ord, hvor ordets sidste bogstav er bestem-
mende), 3) neutra og masc., som ender på d, I, n, r, s, v, og i det
mindste neutra på b, e, f, g, 1, k, m, 0, p, t, u; endelig er der 4)
masc. og fem. på i og ntr. på a (krabbi, brædi, auga; der fin-
des talrige »observationes« med undtagelser og lign.). Det er,
som man ser, en temlig kaotisk samling af ’håjningseksempler
uden noget system; en mere uheldig inddeling kunde ikke godt
tænkes, og det er mærkeligt, hvor dårligt det forste forsøg er
faldet ud, da dog lidt eftertanke, skulde man synes, måtte
have kunnet føre til noget bedre, og da forf., som han selv siger,
ved sin undervisning i skolen var bleven klar over, hvor regel-
mæssigt og smukt det isl. sprog var (han taler om »insignem
figurarum vim ac splendorem in lingua patriaq. Det varede
meget længe, inden der kom noget nyt frem på dette område;
endel formlærer blev skrevne, men ikke trykte, f. eks. en af
J &6n, Årne Magnussons broder. Først i. det 19. årh. udkom i
Sverrig N. HI. Sjåborgs Grammaticæ gothico-islandicæ
electa (1804 og 1806), men dette skrift var så gammeldags
man ser, hvorledes de gamle betegnelser spøger endnu —,
at det ikke bragte sagen videre; det hele var egenlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
