Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
omlyd, aflyd derunder indbefattet (disse ord bruges dog
endnu ikke). 1 alt væsenligt giver Rask her det rigtige (u-oml.
og t-oml.); dog opfører han aung-eyng som omlyd. Brydning
kender han ikke (ja bliver i: djavcf–dirf); mærkeligere er det,
at han opstiller overgangen 6 til a (såk-sakar). Derimod har
han set overgangen e-i. M, h. t. substantivernes båjning tager
Rask her skridtet fuldt ud, idet han opstillerto båjnings-
mEsdentdendsimplere«dforstog’ sa dene kumnms tiggere
hver lor sig, med enkelte ændringer og omstillinger 1 systemet
fra 1811. Det samme gælder verberne. Han opstiller folgende
3 klasser som horende til den »simplere« båjning: 1) elska,
2) rennaå, 3) temja, uden al han er blind for verber som vaka,
fegja; den anden »s»kunstigere« båjning består af 6 klasser:
1) spinna, 2) drepa, 3) bita, 4) låta, 5) brjota, 6) grafa (3: Wimmers
065535: kl.) Toyrigt findes her de’samme afsnit som i
bogen fra 1811 undt. det om færosk, der helt er udeladt.
Af særlig vigtighed er, at Rask som sagt .anså den nyisl.
udtale for at være identisk med den gamle, og han hævder,
at sproget ikke var kvantiterende som det latinske og græske.
Herfra hidrorte flere fejltagelser. Senere kom han dog ved
nærmere beskæftigelse især med håndskrifterne og med skjalde-
versene på forskellige punkter til en rigtigere erkendelse, især
m.h.t. lydenes oprindelige beskaffenhed. Dette mærkes i hans
for sin tid fortræffelige »Kortfaltet vejledning til det oldnordiske
eller gamle islandske sprog« fra 1832 (et par gange senere op-
kusk tb):
Under sit ophold på Island fuldforte Rask et andet af sine
hovedarbejder, et værk, som også skulde sætte skel i viden-
skabenfeDett var: "Undersøgelse om det gamle
mforidi’ske eller islandske sprogs oprin-
clfelse (trykt 1818), et af Videnskabernes Selskab hbe-
lånnet prisskrift. Her behandler forf. forst de almindelige
prineipper for sprogsammenligning (»Om ety-
mologien overhovedet«) og hævder, at det ikke er ordforrådet,
som det kommer an på, men de sproglige former og
den grammatiske bygning — alt i hans kærnefulde,
korte sprog. Jeg hidsætter, som eksempel på Rasks hele be-
tragtningsmåde, skarpe tænkning og nåjagtige udtryksmåde,
følgende stykke: 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
