Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dag idag et Krongods af temmelig eiendommeligt Slags, der bruges af
Chefen for det skaanske Dragonregiment (for Tiden Hs. Maj. Kong
Carl XV selv) imod en Forpagtningsafgift, som gaaer til Regimentets
Kasse.
Af det gamle Kloster ere kun Murene og selv disse kun for en
Deel tilbage; de ere blevne benyttede til den nyere Slotsbygning.
Kirken med dens Taarne ere endnu i Behold, men den førstnævnte er
bleven forvandlet til et Kornmagasin; Taarnet er blevet indrettet til
Værelser i fem Etager. Bygningerne — thi der er mange forskjellige,
skjøndt sammenhængende og dannende en stor Fiirkant — frembyde
intet Mærkværdigt i architektonisk Henseende, det er snarere kun et
Virvar af ulige Dele fra forskjellige Tidsaldere og i forskjellig Stil,
men Beliggenheden er henrivende smuk; Naturen har her, saaledes
som Tilfældet er mange Steder i det nordlige Skaane, ødslet med
maleriske Motiver, og Konsten har yderligere bidraget Sit til af denne
Plads at gjøre et sandt lille Paradis. Navnlig er Stedet blevet meget
forskjønnet af den bekjendte mægtige skaanske Generalgouverneur Toll,
der boede her fra 1782 til sin Død 1817, ligesom ogsaa i den nyeste
Tid af den nuværende svenske Konge, der har indrettet Slottet
pragtfuldt, iblandt Andet med en lille Samling Oliemalerier af Konstnere
af den yngste svenske Skole. Prægtige engelske Lystskove ere blevne
anlagte, tilligemed storartede Haver og kostbare Driverier; men sin
største Ynde henter Bäckaskog dog af de to deilige Søer, der hver
paa sin Side omgive Gaarden, i Vesten den langtrukne og smalle
Oppmannasø, i Øster den store Iføsø med dens maleriske Bjerghorizont
og de mange skovklædte Smaaøer. Flere Steder har man Udsigt til
begge Søer paa een Gang, man behøver kun at dreie sig om paa siu
Hæl, og Bølgerne pladske lige op til Foden af de engelske Haveanlæg.
Lystskoven gjennemskæres af en Kanal, dér forbinder begge Søerne,
og hvis rindende Vand dybt inde mellem Skovpartierne driver en
lille Mølle.
De historiske Minder, der knytte sig til Bäckaskog, ere
overhovedet ikke af nogen stor Betydning. De fleste indbefatte kun
fyrstelige Personers Besøg der og deres Beskæftigelser paa Stedet. En
Erindring om Excellencen Toll af gemytlig Art ere de tolv Træer,
som han selv har plantet paa en lille 0 i en Fiskedam, den saakaldte
• Korgholmen«; han havde nemlig den humoristiske Idee, at plante et j
Træ der for hver Kurv han tik af de Skjønne; tolv Frierier
mislykkedes for den brave Feltmarechal, og han døde ogsaa ganske rigtigt
som Ungkarl.
Södertelje,
Endnu er ikke en Menneskealder forløben, siden den med saa
uhyre Omkostninger af Tid og Penge byggede Götakanal aabnedes i
sin fulde Udstrækning. Først da var altsaa Gustaf Adolfs og Carl
Gustafs Plan bragt til Udførelse, føret da var det store
Udskibningssted ved Kattegat istand til at trække til sig al den Samfærdsel, som
Sverigs Indre og dets store Stæder paa Østkysten kunde tilveiebringe
paa Landets vestlige Side. Og allerede nu, saa kort Tid efter, er
Götakanalen meer end halvt overfløiet af den hurtigere og til enhver
Aarstid anvendelige Jernvei. Ja selv overfor denne gjeldfcr det Høg
over Høg; thi siden »södra Stambanen« den 1ste December 1864
aabnedes i hele sin Længde, sætter den i det mindste for os Danske
Göteborg-Stockholm Routen væsentligt i Skygge, forsaavidt man nu
kan spare sig det halve Døgns Seilads fra Kjøbenhavn til Göteborg,
og istedet saa at sige lige ved sin Dør sætte sig i Coupéen, der fra
Malmö over Jönköping fører ind paa den vestre Stambane ved Falköping.
Den første Station fra Stockholm, hvor Iltogene standse, er
Södertelje, en særdeles smukt beliggende lillé By. Allerede 1435
havde Sverigs store Fædrelandsven Engelbrechtson her begyndt paa en
Kanal, hvorved Østersøen kunde forbindes med Mälaren; men Arbeidet
afbrødes snart paa Grund af de urolige Tider, gjenoptoges 1780 og
fuld-endtes først 1819. Derved er der aabnet en Vei til at naae
Stockholm adskilligt hurtigere, end ved at seile udenom gjennem den lange
•»Skärgård« — en Vei, der omkrandses af nette Haver og hyggelige
Huse, eller af de indtil 100 Fod høie Bakker, mellem hvilke Kanalen
er gravet. Södertelje er bekjendt af sin Vandkuuranstalt, der om
Sommeren fordobler dens Indbyggeres Antal, saa at den som Badested
endog concurrerer med Söderköping. I den prægtige Omegn opslaae
mange Stockholmere deres Sommerbolig; paa Grund af det Opsving,
Byen i de senere Aar har taget, og den nære Forbindelse, hvori den
er kommen med Hovedstaden, vil den snart kunne betragtes som
dennes Forstad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
