Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^ Töreboda Jernbanestation.
Töreboda, en Ryttergaard i Vadsbo Herred og Fredsbergs
Sogn, ligger i en flad og ikke synderlig smuk Egn; men i Nabolaget
har det udmærket naturskjønne Partier at opvise. Dens classiske
Jordbund bærer Vidne om en Mængde Fortidsminder, saavel i Ruinerne
af det romantiske Ymseborgs Slot, som i Steendysser, Gravhøie, Volde,
Vaaben o. s. v., der findes her og tyde paa svundne krigerske Tider.
Töreboda er det Punkt, hvor tvende af de Kæmpeværk møde og skære
hinanden, som det svenske Folk i det sidste Aarhundrede har udført,
nemlig Götacanalen og den vestlige Stambane. Det er paa en Maade
den Knude, som knytter Sverigs sorte og blaae Baand sammen, og
kan lignes med et Haandtryk mellem Platen og Nils Ericson.
Banetoget er kort iforveien sluppet forbi Tiveden, hvor
Finnerödja Kirke ved sit Navn minder om det Folk, som først lagde Øxen
ved Roden af denne Grændseskov mellem Svea- og Götalandet, og det
er ilet forbi Ruinerne af Elgarås’ Gaard, hvor Sverker Carlson lod
Knut Erikssons Sønner myrde, af hvilke dog Een undkom for at blive
sine Brødres Hevner. Pludseligt øiner man, saagodtsom midt paa det
tørre Land, Master fra Fartøier og Skorstene fra Dampbaade; brede
Granitkaier omgive et dybt Vandbassin, Toget ruller paa en Svingbro
af Jernplader over Götacanalens brede Vandvei, og standser midt
mellem en Samling Bygninger, der give Haab om, at en By her snart
skal voxe op. Dette er heller ikke usandsynligt; Töreboda er
^nemlig ikke blot det store Knudepunkt for Samfærdselen mellem
Venem og Vett^n, men herfra vedligeholdes ogsaa en jævn
Forbindelse med alle Stæder lige til Södgrfröping ved Østersøen paa den
ene Side, og til Göjfifcorg ved Kattegattet paa den anden Side, medens
Banetog fra Stockholm, Göteborg og Malmö uophørligt krydse
hinanden. Derfor hersker her Liv og Bevægelse, og ligesom i Amerikas fjerne
Vestegne har man ogsaa her det første Tegn paa en Stads Opkomst — i en
•Töreboda Tidning«, som allerede har vundet literair-historisk Betydning.
Råshult Præstegaard med Linnés Mindesmærke.
liinné — hvem kjender ikke dette Navn? Over hele Jorden,
hvor Dyr færdes, hvor mægtige Træer eller ringe Urter voxe, finde
vi det atter og atter; hvor Videnskaben om Naturens organiske Liv
seer klart i hver Enkelthed, der glemmes ikke han, som først bragte
Klarheä og Orden i Opfattelsen af det Hele. Fra det fattige Norden,
hvor hans Vugge stod i en af de fattigste Provindser, er hans Navn
fløiet rundt, langt videre, end han selv nogensinde naaede, trods al skr
Flid og Kamp; thi fuld af Strid og Anstrengelse var hans Gjerning,
endskjøndt han helst syslede med Blomsterne, der kun synes at leve
for Fred og Skjønhed, som Jordens egen uvilkaarlige Digtning.
Der er nu reist en Støtte med et Billede af denne Mand, paa
hans Fødested, en lille næsten ukjendt Præstegaard. Naar man paa
den søndre Stambane damper afsted mellem Liatorp og Elmhult i
Smaa-land, passerer man Præstegaarden, Rå s hult, hvor Carl Linné blev
født i Aarets skjønneste Tid, Maimaaned 1707. Faderen var Præst,
og i Præstegaardshaven, som Faderen anlagde og pleiede med Omhu,
voxede han op, indtil han i sit ellevte Aar kom ud i Livet. Efter
lange og alvorlige Studier lykkedes det ham at føre sin Videnskab
saavidt, at hans Navn blev udødeligt over hele Verden og hans
Gjerning et væsentligt Udbytte for alle Slægter. Navnlig fastslog han,
hvad neppe Nogen af hans talrige Forgængere i Naturvidenskabens
Behandling alt fra Aristoteles’ Dage havde anet: at Dyrenes og
Planternes Verden skulde og kunde inddeles systematisk i klar Oversigt,
begrundet ved iboende Regler. Skjøndt det Linné’ske System sidenhen
har maattet vige for bedre, mere naturlige Inddelinger, har han dog
den uhyre Fortjeneste, at have udtænkt Grundsætningen og godtgjort
dens Udførlighed.
Carl Linné, der opnaaede at hædres med Alverdens
Videnskabs-selskabers videste Anerkjendelse, og som efter hine Tiders Brug
belønnedes med Adelskab og den pudsige Ret, at sætte »von« foran sit
Efternavn, døde 1778. Hans Minde, der hører til Sverigs bedste, har,
som sagt, faaet et synligt Mærke paa hans Fødested. En Støtte af
smaalandsk Granit med hans Billede i forgyldt Bronce er opreist ved
frivillige Sammenskud til et Beløb af 10,000 Rdl. Hans Navn, Fødested og
Fødselstid er indskrevet derpaa, og midt ude i den Natur, som hans
høie Aand har kastet saa mangt et Lys over, skal Monumentet fra
Slægt til Slægt minde de Omboende og de Forbireisende om, hvem der
saae Lyset paa denne Plet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
