- Project Runeberg -  Nordiske Billeder. Prospecter fra Danmark, Norge og Sverrig i Traesnit med Text / Bind 2 /
17

(1866-1875)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Herregaarden Lystrup paa, Sjælland.

Hovedgaarden Lystrup ligger i Præstø Amt, og er en af de
smukkeste gamle Bygninger, som findes i Danmark. Ved Begyndelsen
af det 15de Aarhundrede var den en mindre Gaard med hosliggende
By, som i henved et Hundredaar havde tilhørt den gamle Slægt Godov.
Den Hovedbygning, som endnu er bevaret, er opført af Rigscantsler
Eiler Grubbe, en af denne anseelige Slægts berømteste Mænd. Hans
Fader, Sigvard Grubbe, der ved sit Giftermaal med Palle Ulfelds
Datter Mette havde faaet Gaarden i Eie, har rimeligviis lagt Lystrup
By under Herregaarden. Denne er bygget i Form af et E, ligesom
Ladebygningen, der nu er nedreven, dannede et G, saa at Gaarden
paa denne eiendommelige Maade angav Bygherrens Navn. I 1579 og
de derpaa følgende Aar var den under Arbeide, og Opførelsen medførte
saa besværlige Ægter for Kronens Bønder i Vordingborg Len, at det
i Egnen endnu hedder: »Lystrup hin røde, lagde Vordingborg Len
øde!« Bygningen er paa de tre Sider omgiven med Grave; den er tre
Etager høi, med hvælvede Kjældere; mod Øst har den et ottekantet
Trappetaarn med et Kuppelspir, og desuden to smaa Fløie med
hvælvede Værelser. Hovedbygningen er prydet med rige
Sandsteensror-ziringer, der danne en Portal med Basreliefs og gjøre en smuk Virkning
paa den røde Muur. Forhen vare de tykke Mure udelukkende af de
saakaldte »Munkesteen«, som adskiltes ved hvide Kalksteensbaand,
med en Mængde Sandsteens-Brystbilleder, hvilke dog for Størstedelen
ere forsvundne, saa at man, da Bygningen restaureredes, kun var
istand til at bevare en Deel af dens Ydre i den oprindelige Skjønhed.
I Værelserne, blandt hvilke Riddersalen udmærker sig, findes endnu
Sandsteens Kaminer, med Ægteparret Grubbes Brystbilleder fra
1580-85.

I Grubbes Familie forblev Lystrup henved 200 Aar, indtil Slægten
1721 uddøde med Tønne Grubbe. Denne havde testamenteret Gaarden
til sin Hustrues Søsterdatter, som bragte den i Medgift til sin Mand,
Oberstlieutenant Claus Bendix von Beenfeld, der var af tydsk
Herkomst, men havde udmærket sig i dansk Tjeneste; ved Kjøb erhvervede
han Jomfruens Egede, og ved Giftermaal Brunsvarden, hvormed hans
Hustru var forlenet. Senere skiltes vel disse Eiendomme, men sam-

ledes atyer under Conferentsraad Niels Rosenkrands von Holstein, efter
hvis Død de tilfaldt hans eneste Søn, Frederik von Holstein-Rathlov.
Da han døde i 1828, kjøbte Svigersønnen, Kammerherre Joh. Casp.
Mylius, denne Herregaard, og han anvendte betydelige Summer paa
den, idet Hovedbygningen maatte restaureres og Ladebygningen
nedrives og opføres paany.

I Aaret 1857 solgte Kammerherre Mylius’s yngste Søn,
Kammerherre Mylius til Rønninge Søegaard, Lystrup Hovedgaard og Skove
samt noget af Fæstegodset til den nuværende Eier, Grev Christian
Moltke, atdøde Grev A. W. Moltkes yngste Søn, der tillige eier
Nabo-gaarden og det tilstødende Gods Jomfruens Egede. Det øvrige
Fæstegods kjøbtes derimod af Jægermester Ferd. Mourier Petersen til
Ru-gaard og Frydensberg, som igjen afhændede det deels til Fæsterne,
deels til Cancelliraad, Godsforvalter Koch paa Vemmetofte.

Grev Moltke har saagodtsom omskabt Lystrup, baade med
Hensyn til Bygningerne og til Avlingen. Saaledes er ikke alene
Hovedbygningens Taarn blevet bygget høiere, men dens Indre er ogsaa under
Kammerraad Zeltners Ledelse omdannet meget smagfuldt og smukt.
Avlsbygningerne ere deels paany opførte, deels saa grundigt forbedrede,
at de kunne fyldestgjøre Nutidens store Fordringer. Hovedgaardens
Jorder ere ved Magelæg med to Fæstegaarde af Aastrup By saaledes
afrundede, at Gaarden nu ligger omtrent midt i dem; den kan derfor
ansees som en af Landets bedste, som den er en af dets smukkeste
Gaarde.

Der er ogsaa anvendt store Bekostninger paa den til Godset
hørende Kongsted Kirke, en smuk Bygning med Hvælvinger, Taarn og
tre Udbygninger; i den ene Udbygning findes et Begravelsescapel for
Lystrups Eiere, oprindeligt indrettet af Eiler Grubbe. Ogsaa Taarnet
er blevet meget smukt ombygget fra Grunden af, og Kirkegaarden
forsynet med en ny Ringmuur.

Aarhus.

Aarhus indtager en høi Plads med Hensyn til Omegnens
Skjønhed. Indseilingen er henrivende deilig, og Byen præsenterer sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:55:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordbilled/2/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free