Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORGE I 1920
norske som for alle de lands industri som var avhængig av de
engelske kul.
Vendepunktet betegnes ved den store arbeidskonflikt som blev løst
ved anvendelse av den midlertidige lov om tvungen voldgift. Dom*
mene gik i alt væsentlig i arbeidernes favør, dette fik naturligvis av*
gjørende betydning for hele lønsnivaaet, og lønsnivaaets stigning
bidrog igjen til at gjøre varepriserne høiere. De sterkt faldende
konjunkturer har senere rykket bort grundlaget for de fastsatte
satser. Arbeidsledigheten er blit akcentueret og industrien ligger
under for den utenlandske — specielt den tyske — konkurrence.
For hj emmeindustrien gik aaret ut under trykket av prisfald, høie
produktionsomkostninger og en intens utenlandsk konkurrence.
Skibsfarten fik allerede tidlig paa aaret vanskeligheter at
kjæmpe med. Den engelske regjerings kulpolitik fordyret driften.
De høie fragter fäldt fra februar—mars av, og stigningen i uten*
ländsk valuta — særlig pund sterling — fordyret sterkt de for*
pligteiser rederierne hadde paatat sig i form av nybygningskontrakter
for at gjenopbygge den av krigen sterkt reducerte handelsflaate.
For at hjælpe paa de store vanskeligheter som nybygningerne
paaførte denne næring optok den norske stat i New York et laan
paa 25 mill. dollar som blev stillet til kontrakteiernes disposition.
Laanet var imidlertid ikke billig. — Fragterne vedblev at falde
aaret ut og efterhvert som skibene fuldførte sine timechartere blev
de lagt op. Fragtindtægterne dækket ikke længer utgiftene. Dette
fik selvfølgelig ogsaa sin virkning paa skibsaktiebørsen, hvor kur*
sene sänk rask, og kjøpelysten var forsvindende i sammenligning med
krigsaarenes høikonjunkturtider.
Pcisnivaaet. Ved hjælp av de nye statistiske undersøkelser
som en række blade har foretat er man blit istand til paa det
nøieste at følge det norske prisnivaas utvikling. Tidligere har
man bare hat de officielle beregninger. Nu har man for engros*
prisene faaet Farmands prisineks og for detaljprisene Tidens
Tegn. Det førstnævnte viser i aarets første 7—8 maaneder sterk
stigning. Derpaa indtrær en tydelig stagnation [i opgangens ha*
stighet og fra oktober av gaar engrospriserne sterkt ned. Naar
priserne i 1913 sættes lik 100, var nivaaet ved september maaneds
utgång 433,1. De paafølgende maaneder bragte følgende nedad*
gaaende bevægelse: Oktober til 424,1, november til 408,5 og
december til 370,0. Den nævnte detaljprisindeks viser at butik*
priserne først begyndte at falde i december og de officielle be*
regninger viser at leveomkostningerne ikke gik ned før i januar
1921.
Indextallene for leveomkostningene satte høiderekord utover
høsten, (inden november 337 sammenlignet med 100 i juli 1914).
245
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
