Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
daarlige taler, som tit maa forekomme vor smag
anstødelige, men forfattede af Cicero.x) Længst vedblev han vel, for
at dvæle endnu et øjeblik ved Cicero, at tvivle om de
ligeledes af Markland forkastede breve til Brutus, men ogsaa
ved dem kom hau 1884 til den anskuelse at de ere ægte.2)
Overhovedet indskærpede han altid, at den saakaldte
højere kritiks opgave lige saa vel som den laveres er af
historisk, ikke af æsthetisk art; den retning i kritiken, der
efter et subjectivt skjøn forkaster enten hele værker, især
digterværker, eller dele deraf, var han i højeste grad en
modstander af; han har baade skriftligt og mundtligt udtalt
sig skarpt mod Hofman - Peerlkamps sønderlemmelse af
Ho-rats og andre lignende forsøg baade ved græske og romerske
digte. Vor smag, der er fjernet fra oldtidens gjennem flere
aarhundreder, kunde han ikke anerkjende som dommer over
hvad der paa Perikles’s eller Augusts tid ansaaes for skjønt,
endsige over hvad der er ægte. Hvor han derimod i
sprogform eller i hele tankegangen fandt gyldig grund til at
afvige fra traditionen, der gjorde han det, og hvor en kort
paavisning forekom ham tilstrækkelig, fritog han sig selv for
vidtløftig bevisførelse; saaledes har han, ubekymret om
de forsøg, man har gjort paa at vise en genetisk udvikling
af Tacitus’s stil fra Dialogus de oratoribus til de historiske
værker, simpelthen sagt: „Dialogum de oratoribus Taciti esse
neque credidi unquam nec credam, ingenio, proposito
dicen-dique genere ab illo remotissimum“.3) Jeg tør ikke opholde
Dem med en fremstilling af hans opfattelse af det saakaldte
homeriske spørgsmaal, men vil blot tilføje een bemærkning.
Madvig havde meget imod detailerede undersøgelser af
antike forfatteres fødselsaar, dødsaar eller lignende biografiske
enkeltheder, især naar der var tale om forfattere hvis
værker ikke mere haves. Hvad han ansaa for vigtigt, var at
faa forfatternes stilling i litteraturen i det hele, deres
forhold til den samtidige historie og kulturforhold klaret. Jeg
husker, at han engang ved en skriveøvelse, hvor han havde
*) Adv. Crit. II p. 211.
ä) ibd. III p. 197.
3) ibd. II p. 570.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
