Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lære i deus helhed og den græske ordføjningslære, og
desuden, hvad der maaske ikke er saa almindeligt bekjendt, i
en række af afhandlinger givet bidrag til løsningen af det
mere omfattende problem, sprogets liv og væsen i
almindelighed. Selv satte han en videnskabelig betragtning heraf
overordentligt højt, baade i og for sig og som middel til en
paalidelig og sikker opfattelse af de enkelte sprog; men det
kan jo ikke nægtes, at disse arbejder ligge udenfor den
egentlige klassiske filologis omraade, saa at der ogsaa heri
er en grund til at omtale dem sidst.
De skrifter, hvori Madvig har nedlagt sine bidrag til
det nævnte problems løsning, ere: en i videnskabernes selskab
1835 foredragen afhandling: „Om Kjønnene i Sprogene, især
i Sanskrit, Latin og Græsk“, samt 4 universitetsprogrammer;
de findes alle samlede, i enkeltheder undertiden omarbejdede
i hans „Kleine philologische Schriften“. Som den meddelte
titel viser, havde Madvig ogsaa lagt sig efter sanskrit; og
for en mand med hans begavelse netop som sprogforsker
og tillige med hans trang til omfattende betragtning af
de videnskabelige problemer, han overhovedet syslede med,
var det næppe muligt helt at forblive ubekjendt med et
sprog, der indtager en saa betydelig plads mellem de
indoeuropæiske; i en senere periode lagde han sig ogsaa efter
russisk for at lære den slaviske udformning af vor
sprogæts grundtype at kjende. Ganske vist trængte han ikke
ind i disse sprog, heller ikke i oldnordisk (hvad han flere
steder har beklaget), eller i hebraisk, som i de to saakaldte
klassiske; ti ved disse saa vel som ved de moderne, der
ligge os nærmest, var det ham om at gjøre at opnaa den
umiddelbare sikkerhed og takt i forstaaelsen, hvorved han
kunde tilegne sig litteraturen og derigjennem igjen folkenes
kultur og aandsliv; ved de andre vilde han netop kun naa
hen til en opfattelse af sprogets væsen i almindelighed, om
hvilken han mente, at den først da kunde blive sand og fri
(— han brugte gjerne udtrykket frigjørende om et
sammenlignende sprogstudiums virkning —), naar betragteren ikke
var bunden til enkelte sprog eller sprogklasser, ja selv
sprogætter som de to hidtil nævnte. Han har derfor ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
