Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nende Retning gaar en af de nyeste Udgivere, Hermann
Schütz, der mener, at Veianius har været vel ikke en fejg,
dog heller ikke en tapper, men kun en tilstrækkelig prøvet
(satis spectatus) Gladiator, som efter at være bleven
gammel og kjed af Professionen er deserteret fra
Fægte-skolen og har skjult sig et Sted paa Landet, hvorfra man
ved enkelte burleske Forestillinger har hentet ham tilbage
for at tjene Publicum til Moro og Spot. Men ligesom det
romerske Publicum næppe vilde flere Gange have benaadet
en være sig fejg eller af sin Tjeneste kjed og træt
Gladiator, saaledes er det ogsaa kun lidet rimeligt, at Horats
med Hensyn til den paatænkte Afslutning af sin
Virksomhed som lyrisk Digter skulde paaberaabe sig en fra
Fægte-skolen undvegen Gladiators Exempel. Veianius maa
vistnok tænkes som en i sine yngre Dage dygtig og yndet
Fægter, men som — hvis ellers toti es er rigtigt — i en
mere fremrykket Alder oftere har havt det Uheld at blive
besejret og derfor maattet ty til Publicums Naade, indtil
han søgte og fik Afsked.
I, 1, 59 fgg. :
At pueri ludentes „Rex eris“, aiunt,
„Si recte facies“. Hic murus aeneus esto:
Nil conscire sibi, nulla pallescere culpa.
Den sidste halvanden Linie udelod Wieland i sin
Oversættelse, fordi han mente, at Ordene Hicmurus......
culpa vare altfor højtravende for Drengenes Sang under
deres Leg. Ogsaa af de øvrige Udgivere have enkelte
nyere — Meineke, Lehrs, Ribbeck — betegnet dem som
uægte; de fleste anse dem imidlertid for ægte, men opfatte
dem ikke som Del af Drengenes Sang, men som Horats’s
egne Ord, i hvilke han, som Lembcke bemærker, „udtaler
sin Bekræftelse af Børnesangens Lære“. Men det kan
sikkert paa ingen Maade antages, at Digteren, umiddelbart før
han opfordrer sin Læser til selv at sige, hvem af de to
der har Ret, den store Hob, der i Samklang med den
Rosciske Lov sætter Pengene, eller Drengene, der i deres
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
