Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
foreliggende Exemplar er vistnok en Han. medens det til
Grund for Hellers Beskrivelse af D. spimdosa liggende
Exemplar er en Hun: men da det nedenfor beskrevne
Individ aabenbart endnu ikke er slægtsmodent udviklet, er der
beller ikke nogen Grund til at antage, at Skulpturen i
mærkbar Grad afviger fra samme hos Hunneu. Det er
nemlig ifølge mine Undersøgelser først efter den
Hudskift-ning, der gaar umiddelbart forud for den slægtsmodne
Tilstand. at de ofte mærkelige Forandringer i Legemets Fonn
og Skulptur hos Cumacehannerne optræder, der tidligere har
givet Anledning til Opstillelsen af flere nominelle saavel
Arter som Slægter. Jeg kan derfor heller ikke tvivle om,
at de for nærværende Art fra Skulpturen hentede
Distiuc-tionscbaracterer er af virkelig specifisk Vægt ligeoverfor
Hellers Art.
Beskrivelse. Legemets Fonn er (se Pl. VII. Fig.
1 og 2) temmelig undersætsig, med stærkt opsvulmet
æg-formig Forkrop og spinkel Bagkrop. Den sidste er, naar
Halevedhængene fraregnes, noget kortere end den første.
Integumenterne er særdeles haarde og stærkt
incru-sterede med Kalk, samt, naar afsees fra Lemmerne, næsten
ganske nøgne, uden Haar.
Bygskjoldet er af særdeles betydelig Størrelse, over
dobbelt saa langt som de frie Forkropssegmenter tilsammen
og ogsaa betydelig bredere end disse, med Gjelleregionerne
stærkt opsvulmede. Seet fra Siden (Fig. 2) viser det sig
bagtil høit hvælvet eller ligesom puklet, fortil jevnt
nedad-skraaneude mod det saakaldte Rostrum og her ligesom
ind-trykt i Midten. Frontallappen viser (se Fig. 1) den
sædvanlige, noget klokkedannede Form og har langs ad Midten
en utydelig Kjøl. Det foran samme fremskydende, af de
2 i Midtlinien sammenstodende Sidefliger dannede
Fremspring. der kun høist uegentligt kan benævnes Pandehorn
eller Rostrum, indtager omtrent ’/5 af Rygskjoldets Længde
og er koniskt tilspidset samt horizontals med Sidekanterne
grovt tandede. Nedenunder det saakaldte Pandehorn danner
de frie nedre Kanter af Rygskjoldet (se Fig. 2) et stumpt
tandet Hjørne og har længere bagtil et stærkt bugtet
Forløb, med en stærk Bøining omtrent paa Midten.
Rygskjoldets Overflade viser overalt en meget
iøjnefaldende Skulptur i Form af talrige smaa Gruber, der giver
den et elegant spættet Udseende. Desforuden bemærkes
nærmere den dorsale Flade et Antal af symetriske
grupperede større knudeformige Fremspring, der er af stumpt
tilrundet Form og ligesom polerede. Man tæller ialt omtrent
32 saadanne, hvoraf dog nogle er mindre tydelige. Mest
iøjnefaldende er til hver Side 8 større Knuder, der danner
en nogenlunde regelmæssig horizontal og noget buet Række
strækkende sig fra det saakaldte Pandehorn og bagover
indtil det mest ophøiede Parti af Rygskjoldet. Begge disse
Knuderækker begrændset’ tilsammen et noget fordybet ovalt
Felt, der forstørstedelen repræsenterer den saakaldte
Maveregion; bagenfor dette staar desuden til hver Side 2
ligeledes tydeligt markerede Knuder, dannende sammen en
regulær Firkant (se Fig. 1).
are furnished. The only example secured is. indeed, a male,
whereas the specimen from which Heller worked out his
description of D. spinulosa, is a female; but the specimen
described below being not yet sexually developed, there is
no reason to infer that the sculpture should in any perceptible
degree deviate from that in the female. According to my
researches, it is not till after the moult, which
immediately precedes the sexually mature state, that the changes,
frequently so remarkable, in the form and sculpture of the
body characterising the males in’ Cumacea actually occur,
— a circumstance that has previously led to the
establishment of several spurious species and genera. Hence.
I am fully convinced, that, to the distinctive characters
educed for the present species from its sculpture we can attach
a real specific weight when comparing it with Heller’s species.
Description. — The form of the body (see Pl. VII.
figs. 1. 2) comparatively thickset, with the cephalo-thorax
considerably swollen and ovate, and the abdomen slender.
Excluding the caudal appendages, the latter is somewhat
shorter than the former.
The integuments are exceedingly hard and strongly
incrusted with lime, as also, apart from the limbs, almost
entirely naked, and without hair.
The carapax is of very considerable size, more than
twice as long as the free segments of the cephalo-thorax
taken together, and also considerably broader, with the
branchial regions much swollen. Viewed from the side (fig.
2). it appears, posteriorly, high and arcuate, or. as it were,
hunched, anteriorly shelving down toward the so-called
rostrum, and there impressed in the middle. The frontal
lobe exhibits (see fig. 1) the usual, somewhat bell-shaped
form, and has, extending along the middle, an indistinct
carina. The process generally termed the rostrum,
jutting out before the lobe, and composed of the lateral
lobules that meet on the medial line, measures about
one-fifth of the length of the carapax: it is conically pointed
and horizontal, with the lateral margins coarsely dentate.
Underneath this rostriform projection, the free margins ol’
the carapax (see fig. 2) form an obtusely dentate corner,
and somewhat farther behind are exceedingly sinuous, with
a strong curve about in the middle.
The surface of the carapax exhibits everywhere a very
conspicuous sculpture, with numerous small pits, giving it a
curious speckled appearance. Moreover, in close proximity
to the dorsal surface are seen a number of large,
symmetrically disposed, tuberculiform projections, obtusely rounded
in form. and. as it were, polished. In all. may be counted
32 such projections, some of which however are less
distinctly developed. The most conspicuous are 8 large
protuberances, on either side, constituting a comparatively regular
horizontal and somewhat arched series, extending posteriorly
from the so-called rostrum to the most elevated portion of
the carapax. Both of these series of protuberances constitute
together the boundary of a somewhat depressed oval area,
representing the greater part of the so-called gastric region:
posterior to this area occur, moreover, on either side. 2
distinctly-marked protuberances, that form a regular square (see fig. 1).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
