Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
her fremstiller for os. Den fugtige, klamme Sne, den tidligt indtredende Skumring
giver en nesten trykkende sand Forestilling om den Naturens Dödsstund, som kaldes
Vinter. Og dog viser Kunstneren os med megtige Midler, hvilken Rigdom af Farve-
virknioger der af et fint Öje kan udvindes af Betragtningen af denne Halvmörkets
og Dödens Tid. Med uforlignelig Sandhed, Klarhed og Kraft skildrer han os det frem-
brydende Maanelys’ Spil paa Skymasserne og Sneen. Juryen belönnede hans herlige
Billede med en förste Klasses Medalje.
Nest efter Munthes var det Eilif Petersens Arhejder, der tiltrak sig Juryens Op-
merksomhed. Denne talentfulde unge Kunstner var imidlertid ikke saaledes repre-
senteret, at man paa Udstillingen kunde faa noget fyldigt Indtryk af hans rige Be-
gavelses Art og Omfang. Vistnok havde den tydske Kommisszer udstillet hans »Kvin-
der i Kirken>», dette lille koloristiske Mesterverk, i den tydske Afdeling; den norske
indeholdt et mandligt Portrait af stort Liv og Virkning, et kvindeligt Portrait med
en fortreffeligt malet Haand, men forövrigt uden serdeles Betydning og endelig en
Omarbejdelse af »Judaskysset.» Med Hensyn til Farvevirkning havde Billedet ganske
vist vundet ved Omarbejdelsen, men derved var det Typiske i Figuren blevet ud-
vidsket. Det vidunderlig &dle Christushoved i den förste Udgave af Billedet har
givet Plads for et maaske mere af Lidelse, Anstrengelser og Nattevaagen preget,
men aldeles ikke saa ophöjet, rent og smukt tenkt Hoved. Kunde man imod Kunst-
nerens Judas i den förste Udgave gjöre den Indvending, at Skurken laa preget saa-
ledes udenpaa ham, at det vilde veret uforklarligt, hvorledes han engang kunde have
veret verdig til at vere Apostel, saa kan man ganske vist ikke gjöre den samme
Indvending nu; thi hans Ansigtsudtryk forsvinder aldeles i den dybe Skygge, der til-
med ikke har Skyggens Klarhed. Naar Juryen dog tilerkjendte ham en anden Me-
dalje, saa var det, fordi disse Billeder alle bare sterke Vidnesbyrd om Kunstnerens
ypperlige Farvesans og Evne til fin koloristisk Behandling.
Tredje Medalje tilfaldt i den norske Afdeling en ganske ung Kunstner, om man
vil en Begynder, men en Begynder af ganske usedvanlig og ejendommelig Art, Hans
Heyerdall, for hans »Adam og Eva, uddrevne af Paradiset», som vi ere saa heldige
at kunne meddele i Fotografi. Det er ikke den typiske Adam og Eva vi her se; det
er ikke Masaccias, det er ikke Buonarrotis, ikke Raffaels — det er overhovedtaget
ikke Menneskeslegtens Urforeldre opfattede saaledes, som Kunsten og Traditionen sed-
vanlig fremstiller os dem. Her er öjensynligt noget Nyt oppe i Tanken, og det har
da ogsaa preget sig i Formen.
Jeg har sjelden hört saa ulige Meninger udtalte som om dette Billede — men
jeg skynder mig at tilföje, at nesten alle Kunstnere ere enige om at rose Billedet,
nesten alle kunstforstandige Beskuere ligesaa, medens det aldeles ikke vil smage den
store Mengde. Grunden hertil er ikke vanskelig at forstaa. Der er formeget, der
slaar den gjengse Opfatning baade af Stof og Form for Hovedet, til at Billedet ikke
paa den ene Side skulde vekke kompakt Opposition. Og der er formegen Dygtighed
i Farvebehandling, Modellering og Opfatning, til at det ikke — iser i Egenskab af
en ung Kunstners förste Verk — skulde vekke levende Sympathi hos alle de Kyn-
dige, der ikke lade Fasthengen ved den givne Tradition gjaelde mere end Originalitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
