Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 2 - Literaturöfversikt - Steenstrup, Johannes: Oversigt over Danmarks historiske literatur i året 1876
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Literaturöfversikt.
NOKDISK TIDSKRIFT.
Oversigt over Danmarks historiske litteratur i året 1876*).
I det vi i det fölgende skulle give en oversigt over den danske historiske
litteratur fra året 1876 fortjæner den almindelige bemærkning at forudskikkes,
at vi ikke agte at indlade os på kritik af de omtalte skrifter og afhandlinger,
men ikkun kortelig skulle redegøre for deres indhold. I ordenen for vor
fremstilling have vi anset det for rettest simpelthen at holde os til de om
handlede begivenheders og tilstandes tidsfölge, i det det ikke forekommer os,
at de udkomne skrifter eller större grupper af disse ere bårne frem af sådanne
fælles synspunkter, som med grund burde tages til udgangspunkt for frem
stillingen, uagtet ganske vist skrifterne især gruppere sig om den ældste
historiske tid og om tilstandene paa Frederik ILs og Kristian IY;s dage. De
tidsskrifter, til hvilke der i det fölgende oftest vil blive henvist, angives her
engang for alle med deres fulde titel, nemlig: årböger for nordisk oldkyndig
hed og historie, udgivne af det kgl. nordiske Oldskriftselskab; historisk tids
skrift (fjerde række) udgivet af den danske historiske forening; kirkehistoriske
samlinger (tredie række), udgivne af selskabet for Danmarks kirkehistorie;
Danske samlinger for historie, topografi, personal- og litteraturhistorie, ud
givne af C. Bruun, O. Nielsen og S. Birket Smith (anden række) og Danske
magasin (fjerde række), udgivet af det kongelige danske selskab for fædre
landets historie og sprog.
Som bekjendt anses den historiske tid her i Danmark at begynde med
det 9:de årh., men det er ligeså bekjendt, at kilderne fra det 9:de og 10:de
årh. ere såre fä og meget vanskelige at benytte. Runeindskrifterne udgöre
vor ældste litteratur, men hvor troværdige de end ere, lade deres oplysninger
sig vanskeligt fæste til bestemte tider og til sikre historiske personer og be
givenheder, eller de komme endog i strid med krønikernes udsagn, hvad der
for eks. gælder om runestenene i Jællinge. Disse sidste mindesmærker give
i det hele forskerne meget at granske over, og flere videnskabsmænd ere nær
mest i anledning af det i 1875 af Oldskriftselskabet udgivne værk »Kongehöjene
i Jællmge» fremkomne med nye undersögelser og iagttagelser. Således har pro
fessor Engelhardt i årbøgerne (1876, 2 h.) meddelt en del oplysninger navn
lig med hensyn til den rent arkæologiske forståelse af disse mindesmærker,
og docent Wimmer har i »lykönskningsskrift i anledning af J. N. Madvigs
jubilæum« i en afhandling om »den såkaldte Jællingkredses runestene« sögt
at hævde, at den store Bækkesten og Læborgstenen, der pleje at henregnes
til Jællingkredsen, ikke bör sættes i forbindelse med hine mindesmærker, idet
der mangler bevis for og sandsynligheden endog er imod, at der ved navnet
»Thyra« sigtes til landets dronning, ligesom ej heller indskriften på den
mindre Bækkesten kan knytte den til Jællingekredsen. Medens W, således
kommer til at lösrive tre runestene fra den forbindelse med en historisk be
kendt person, i hvilken man i gammel tid har bragt dem, har professor
Stephens sögt at knytte indskrifterne på to runestene til historisk sikre be
givenheder, idet han fortolker Sickinge stenen i Småland som rejst efter den
»Astrath» Thorgunnassön, der var Knud den helliges og hans brødres troraand
og som formentlig senere skal være faldet på det korstog, kong Niels foretog
Denna uppsats blef redan för ett år tillbaka på redaktionens begäran sanimanskrifven.
170
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
