Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 4 - Schiødte, J. C.: Det vegetative og det animale i den dyriske og menneskelige form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRERIGETS GRUNDFORMER.
hed og egenskaber. De forarbejde sig således redskaber til på stadig
fuldkomnere måde at kunne udføre, hvad den enkelte, om end mest
uddannede klode kun ævner i sin aller simpleste form: at nære sig,
yngle, flytte sig, mærke, hvad der foregår omkring den, samle erfaring
er, sammenligne dem indbyrdes, uddrage slutninger og lægge disse
slutninger til grund for sine handlinger, altså at udvikle opfattelse og
vilje og at kunne påvirke omverdenen. De jævnere begavede kloder tømre
stilladser til at bære de mere intelligente under deres arbejde; af disse
besørge nogle husholdningen for stilladsbyggerue, for de endnu for
nemmere medlemmer, som opbygge maskinerier for bevægelse, sans
ning, tænkning, og endelig for de aller fornemmeste, som besørge styr
elsen af de samlede myriaders forskellige virksomhed mod et fælles
mål: den organiske stat, der kan være mindre eller större, med færre
eller liere borgere og vise mangfoldige grader af fuldkommenhed i sin
indretning og samvirkniug, alt i henhold til borgernes ævner og til
styrelsens enhed og kraft.
Disse vidunderlige kloder have endnu ikke fået nogen almindelig
antagen og til dem alene begrænset benævnelse. Större samlede, for
det uvæbnede öjc synlige masser af de værker, hvori de sidde fordelte,
og som ere frugten af deres virksomhed, kender derimod enhver under
sådanne navne som hinder, sener, brusk, ben, overhud (med hår, fjer,
negle), blod, kertler, kød, nerver, hjairne. Disse værker henhøre under
lire hovedgrupper, af hvilke hver enkelt modsvarer en af de lire hoved
retninger i den organiske stat, det enkelte dyrs livskrav: at have en
fra omverdenen afgrænset, i sig selv afsluttet form, at nære sig, at
mærke, hvad der foregår omkring det, og at kunne Hytte sine enkelte
dele og sit hele legeme. Til det første af disse öjemed tjæne hinder,
som omhylle det og i dets indre rum spændes fra væg til væg som
snore, bændler og uæt til at bære de andre arbejdere og skaffe dem
uhindret plads under deres virksomhed. Til den anden gruppe høre
blod, kertler, overhud og slimhinder, som besørge indførsel, tilberedelse
og fordeling af klodernes næring, ligesom udførslen af de utjænlige
næringsrester og de opslidte lag af de ved klodernes aflejringer op
byggede redskaber. Den tredje gruppe, nervesystemet, beordrer, styrer
og leder de fornævnte gruppers virksomhed, sætter den hele samfunds
bygning i vekselvirkning med omverdenen gennem de sanseredskaber,
spin opbygges af de tre andre grupper, og styrer endelig den fjærde
gruppe, kødfylden eller muskelsystemet, ved hvis sammentrækninger
bevægelsen i det enkelte og i det hele sættes i værk.
Men alle disse af kloderne opbyggede værker, hvis materiale en
gang udgjorde dele af klodernes eget legeme, ere ikke mere levende.
Disse værker kunne paa mekanisk måde lade de stoffer sive igennem
sig, som kloderne drage til sig, omdanne til deres egen masse og be
nytte til ved nybygning at erstatte de tab, som værkerne efterhånden
333
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
