Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 4 - Schiødte, J. C.: Det vegetative og det animale i den dyriske og menneskelige form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
11.
Gennemførelsen af den dyriske idés udvikling fra den tarveligste
virkeliggørelse i det formløse, mikroskopiske slimdyr til den fyldigste
kendte, mest sammensatte, .alsidigst begavede og til den höjest kendte
grad af enhed og helhed sammentrængte realisation i menneskeformen
omfatter en næsten uoverskuelig række af mellemliggende trin, som
atter på den mest forviklede måde krydse hverandre. Det kræves
herved i alle tilfælde, at de aflejringer, som danne dyrelegemets ydre,
mod omverdenen vendende begrænsning, ere byggede således, at de
tilstede flydende og luftformede stoffer at sive igennem sig. Den i
omgivelsernes luft og vand indeholdte ilt må kunne passere igennem,
for ved forbrænding af visse aflejringer at frembringe den varme, hvis
udvidende kraft selv på de laveste trin kræves for at holde de byg
gende småklodcr svævende og skaffe dem råderum under deres arbejde,
og for at både den af kloderne udenfra tildragne næring kan passere
ind til dem, og det ved byggearbejdet fremkomne affald gives en til
udpassering bekvem form. Hos de aller simplestc vanddyr, af næsten
forsvindende størrelse, der kun bestå af klodemasse med en over
ordenlig tynd, af massen aflejret ydervæg, behøves ingen videre for
anstaltning til iværksættelse af disse formål; bliver væggen ved klode
massens tiltagende vækst for trang, så bryder en del af massen simpelt
hen ud og indretter sig som et nyt individ. Men efterhånden som dyre
formen når höjerc og höjere op ad udviklingsstigens trin, ja allerede uår
den blot træder frem i en anseligere størrelse og derfor kræver en
fastere og tykkere ydervæg og denne ydervæg atter støtte ved ind
vendige spiler, allerede når blot vejene i det indre kroprum blive
længere, mere slyngede og ujævne og således vanskeligere og lang
sommere at befare, taber den ydre krophinde mere og mere sin be
kvemhed til at besørge de nævnte forretninger. Krophinden må følge
lig omlejres således ved foldning, at en tilstrækkelig stor del af den
kan beholde sin gennemsivelighed, uden at dog fastheden i den øvrige
del lider noget afbræk.
For luftskiftets vedkommende foldes krophinden hos vanddyrene
udefter og danner gæller; hos landdyrene foldes den indefter og danner
lunger. I samme forhold som dyret bliver större, tættere og fastere
udbygget, forøges også gællernes åndelladc ved udkløvning; gællerne
få da udseende som bladene i en bog eller som line frynser og mangc
grenede buske, ligesom lungerne i samme forhold forstörre deres
åndelladc ved småfolder, som ved voksende krav træde mere og mere
frem, tiltage i antal og til sidst lukke sig sammen, så at lungehulens
indre rum bliver delt i liere og flere, mindre og mindre kamre, hvis
sammenlagte væggeplads til sidst giver en overordenlig stor åndelladc.
På samme tid kræver tilførslen af nye luftdele selvfølgelig nye ind-
336
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
