Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 7 - Heegaard, S.: Bidrag til spörgsmålet om filosofiens betydning og værd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK ’UDSKRIFT.
diese freie [!] Beweguug angewendet zu sehen.»*) Hvorfor egenlig
ikke? »Knaben und Knabenverhältnisse» falde’ dog vel ikke udenfor
naturens orden, og dersom »die freie Bcwcgnng der Knaben» virke
lig indeholdt noget, der kunde oplyse »die freie Bewegung der
himmlischen Körper», hvorfor skulde man så i videnskaben ikke
benytte dem? Var måske æblets fald hvis fortællingen i øvrigt er
sand en vigtigere begivenhed, end toppens bevægelse? Yi finde
Hegel’s svar i følgende karakteristiske ytring: »Når vil videnskaben
engang komme så vidt, at den når til bevidsthed om de metafysiske
kategorier, den selv bruger, og lægge sagens begreb til grund
i stedet for sagen selv (und den Begriff der Sachc statt derselben
zu Grunde legt)?o Kan man undre sig, når fagmændene nedlagde
den alvorligste protest mod sådanne ræsonnementer?
Hvorfor gentage gamle og længst forglemte historier? høre vi
filosofer fra nutiden indvende; vi have jo kritiseret Hcgel og føre
igen undersøgelsen med sikker hånd. I have, svare vi, ganske vist
kritiseret Hegcl, men i det væsenlige ere I bievne indenfor hans
standpunkt. I føre fremdeles Hegel’s store ord i munden og tale om
ideerne og det absolute, skönt ethvert nogenlunde kritisk hoved nu
til dags véd, at ideerne og det absolute og de mange andre transscend
ente bestemmelser ere menneskeligt opspind, for hvis objektive realitet
ingen har leveret eller kan levere skygge af bevis. I udtænke fremdeles
systemer, der skulle rumme tilværelsen, stadig under den forudsætning,
at vi må have system, at der kun er filosofi, hvor der er et system; men
I glemme, at ét er det, at vi »må» have et system, et andet, om vi
kunne få det. Des værre har det hermed lange udsigter. Kunne de
nöjagtige og samvittighedsfulde naturforskere kun nå höjst ufuldkomne
begreber om enkelte forhold i den os omgivende natur, hvorledes
ville I da håbe at kunne præstere sådanne begreber, begrebsforhold
og begrebserkcndelser, som lade sig lægge til grund for den hele
tilværelse? Der står et stort reduktionsarbejde tilbage; selv kritikerne
mærke jævnlig, at de endnu have en god del af spekulationen i blod
et, end sige de filosofer, som mene at have ledet den ind på dens
rette bane.
Når fysikeren fandt spekulationens vilkårlige fantasier utålelige
i videnskaben, var han i sin fulde ret. Når han derimod gjorde gæld
ende, at den fornødne klarhed og præcision måtte søges ad erfaring
ens vej, var han vel også i sin ret, om end ikke i sin fnlde ret.
Det varede en stund, forend han indså, at erfaringen alene er
utilstrækkelig. Det har kostet fagraændene meget arbejde at indse
dette, men det være sagt til deres ære, at da sandheden blev dem
indlysende, have de uden fordomme eller indbildninger fulgt dens
anvisning.
*) Encycl. I. s. 111.
622
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
