Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 8 - Goos, C.: Københavns universitet - I. Lærervirksomheden og dens vilkår
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*) Jvr. Nordisk Tidskrift 1878 (B;dje hefte) side 271 ff.
NORDISK TIDSKRIFT.
tet henlægges. Den var for kostbar. En ny, billigere og mere ind
skrænket plan tilvejebragtes først i 1831 efter samråd mellem Malling
og et udvalg. Den fik da i 1832 kongelig sanktion, og ligger til grund
for den bygning, som endelig den 13:de oktober 1836 kunde indvies.
Det synlige midtpunkt for universitetsvirksomheden var tilveje
bragt, og slægt efter slægt af studerende have siden og til nu vandret
ind ad portalen under örnen, der ”skuer opad mod det himmelske
lys”. For undervisningen vare bygningens 10 høresale tilstrækkelige,
om end både straks og endnu mere i tidernes løb lokaler andensteds
benyttedes ved siden af. Færdig var bygningen imidlertid for så vidt
ikke, da den indviedes, som den endnu savnede enhver kunstnerisk
udsmykning i det indre. Ved indtrædelsen mødte öjet kun puritansk
nøgenhed og tomhed, skönt den hele arkitektoniske fordeling bestemt
pegede hen på kunstnerisk prydelse dels af forhal og korridorer, dels
af festsalen i tværbygningen på det gamle universitetshus’s grund.
Herfor havde det udvalg, der forestod bygningens fuldendelse, også
haft öjet åbent, og en af Höyen udkastet plan til den mest påtræng
ende del af arbejdet, forsalens dekoration, var alt i begyndelsen af
1836 bleven anbefalet til øjeblikkelig udførelse. Men en kongelig
resolution havde sat sagen i bero. Hovedgrunden var atter finan
sielle vanskeligheder.
Gemt var dog ikke glemt, og universitetets lærere havde i deres
midte en mand, hvis energi og skønhedssans ikke tillod sagen at dø
hen, næmlig Henrik Nikolaj Clausen. Under hans stadige og ihærd
ige påvirkning optoges den snart igen under gunstigere forhold og
gennemførtes efterhånden således, at udsmykningen nu ved tidsrum
mets slutning, skönt ej fuldendt, dog er nået langt frem og udgör et
relativt hele. Bestræbelserne faldt i to hovedafsnit. I det første, til
1856, udføres forsalens og korridorernes dekoration af kunstnerne
Konstantin Hansen og Hilker, ikke uden af og til at trues med læn
gere afbrydelser, som dog lykkelig undgås, til dels ved hjælp af den
i 1848 indtrådte forandring i den øverste styrelse. Også kunde i året
1856 Bissen’s to skönnc marraorstatuer Apolio og Minerva opstilles:
en gave af studerende og medborgere, hvortil ideen var fattet ved
en festlig sammenkomst til Bissen’s ære den B:de november 1843,
den samme, ved hvilken den unge svenske billedhugger Molin under
jublende bifald hilste Bissen i sang og tale. Det andet afsnit, fra
1855 til nutiden, er ofret festsalens udsmykning: først den dekora
tive del, der skyldes Hilker og udførtes i 1861 og de nærmest følgende
år, dernæst de historiske malerier i de store vægfelter, af hvilke de
3 på hovedvæggen nu ere færdige, det midterste af Marstrand, de 2
sidebilleder af Bloch *). Jævnsides med bygningens indre udsmyk
ning gik bestræbelserne for at skaffe den sømmelige ydre omgivelser.
750
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
