Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 8 - Goos, C.: Københavns universitet - I. Lærervirksomheden og dens vilkår
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KØBENHAVNS UNIVERSITET 1828 78.
svandt laudøkonomien fra 1841; den til dette begreb knyttede under
visning fandt senere en tid ly ved den polytekniske læreanstalt, men
fik først ved den i 1856 oprettede landbo-höjskole sit rette sted og
sin sande betydning. En udsondring af en forgrening til særligt fag
har fundet sted med den fysiske geografi siden 1871, og allerede för
ved privat docent; men det forholder sig med dette fag som mod
adskillige fåg under det filosofiske fakultet: at dets selvstændige plads
i fagkredsen ikke betragtes som en nødvendighed, men er knyttet til
visse forudsætninger.
Störst betydning har med hensyn til undervisningen under dette
fakultet den store udvikling af det videnskabelige apparat, der. lige
som i det lægevidenskabelige fakultet, bar været en nødvendighed,
for at undervisningen kunde holde skridt med videnskabens udvikling.
1 rækken af disse foranstaltninger, som alle falde i den sidste del af
tidsrummet, kommer først indrettelsen af et nyt kemisk laboratorium,
hvortil måtte erhverves en grund i staden (Ny-Ycstergade), og som
tilligemed det laboratorium, der findes i den polytekniske læreanstalt,
er til brug både for universitetet og den nævnte anstalt. Det var
færdigt i 1859. Næst i rækken kommer det nye astronomiske observa
torium,, der trådte i stedet for det ufuldkomne ældre, som fandtes på
Rundetårn. Det nye observatorium, til hvis forsyning bl. a. børe 3
kostbare hovedinstrumenter, opførtes efter overenskomst med krigs
ministeriet på den såkaldte Rosenborg vold bastion, og var færdigt
i 1861. Ved den senere slöjfning af volden er grunden erhvervet til
ejendom for universitetet, men i øvrigt har hin foranstaltning noget
formindsket de oprindelig gunstige vilkår for observatoriets virksom
hed, og særegne foranstaltninger have måttet træffes i de sidste år
for at råde bod på de ny-opståede ulemper. Den næst-følgende
foranstaltning, langt kostbarere end de to foregående, var indrettelsen
af det nye zoologiske museum. Universitetets zoologiske museum var
grundet på en gave af grev J. G. Moltkc. I 1837 havde det fået et
nyt lokale i komraunitetsbygningen. Men ved loven af 29:dc decem
ber 1862 forenedes med det de zoologiske samlinger, som hørte til
det indtil da selvstændige ”kongelige naturhistoriske museum”. Fol
de samlede museer opførtes en ny, stor bygning, som nu udgor uni
versitets-firkantens nordre side ud mod Krystalgade, og var færdig til
brug 1869. De store samlinger, som findes her, erc delte i 3 större
afdelinger, hver under sin bestyrer, medens universitetets professor i
zoologi, der er bestyrer af den ene af disse, tillige har en særegen
undervisnings- og en studiesamling. Den sidste og kostbareste for
anstaltning er endelig indrettelsen af en ny botanisk have. Haven ved
Charlottenborg slot havde ikke få ulemper i sig selv, men disse for
øgedes i höj grad, da Gammelholm afhændedes og bestemtes til be
byggelse. Allerede i 1857 rejstes derfor spørgsmålet om flytning.
759
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
