Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 8 - Goos, C.: Københavns universitet - III. Universitetets styrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
teret i stænderne ved et af kongen kaldet medlem. Efter 1849 er
lovgivningsmagten over universitetet hos kongen og rigsdagen. Störst
betydning har det herved, at universitetets budget optages på den
årlige finanslov som et ”institut med særlige fonds”. Det var en
væsenlig forandring; ti på de tidligere, af kongen udstædte budgetter
fandtes kun statstilskuddet til universitetet. Derved er det navnlig, at
universitetets anliggender i stedse stigende omfang ere bievne ind
dragne under rigsdagens forhandlinger. Ti udenfor finansloven er
det et forholdsvis lille antal af love, der ere bievne givne om disse;
det overvejende flertal af til dels meget vigtige bestemmelser ere
udgåede fra regeringen som anordninger, ikke som love fra lovgivnings
magten ganske naturligt i øvrigt, fordi selv de mest indgribende
af dem, f. ex. den om kvinders adgang til universitetet, ikke inde
holde principielle forandringer i universitetets formål.
Den overordnede forvaltning af universitetet er hos kongen. Un
der ham udøvedes den indtil 1848 af den kollegialt indrettede ”direk
tion for universitetet og de lærde skoler”, som var bleven indført 1805
på hertugen af Augustenborg’s initiativ, da han var bleven træt af sit
energisk førte patronat og derfor ønskede denne institution til afløser.
Utvivlsomt har direktionen, i hvilken Ove Malling endnu ved tids
rummets begyndelse var styrende medlem, for da indtil 1840 at afløses
af Andreas Björn Rothe, og som i sin sidste periode bestod af pro
fessorerne Engelstoft og Kolderup-Rosenvinge i forbindelse med den
forrige kommitterede i rentekammeret J. O. Hansen, indlagt sig for
tjænester af universitetets styrelse. Men ved institutionen klæbede
den organisationsmangel, at direktionen vel havde umiddelbar fore
stilling i statsrådet, men ikke nogen personlig repræsentant i dette,
så at sagerne undertiden fik en uvæntet afgörclse. Det var navnlig
tilfældet med vigtige punkter af de afgørelser med hensyn til univer
sitetets økonomiske styrelse, som fandt sted i 1836, og som gav stødet
til en principiel omvæltning i denne. Men blev direktionen her over
flöjet, var det for så vidt en nemesis, som det normalreglement af
1836, der er begyndelsesleddet i den nye økonomiske ordning, blev
til, uden at konsistorium fik lejlighed til at ytre sig om det. Altså
høg over høg!
Allerede fra 1840 havde provinsialstændcrne bragt spörgsmålct
om en fælles overbestyrelse for kirke- og undervisningsvæsenet på
bane; men sagen var af regeringen stillet i bero. Da kom regerings
forandringen i 1848, der bragte ministerialsystemet ind i forvaltningen.
Nu blev overbestyrelsen af universitetets anliggender henlagt under
ministeren for kirke- og undervisningsvæsenet, og heri er ikke senere
foregået nogen forandring. Blandt de 16 ministre, under hvilke uni
versitetet har stået, findes Monrad (den første, senere endnu 2 gange),
Madvig, under hvem de vigtige forandringer i universitetsforholdeue
774
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
