- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1878 /
797

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 8 - Literaturöfversikt - Andresen, Albert: Den Tekniske Forening i København og den Tekniske Forenings Tidsskrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at bygge økonomisk, d. v. s. at bruge så lidt materiale som muligt, kan
nævnes en theoretisk afhandling af docent Zeuthen: »Anvendelse af en sætning
af Maxwell til at finde de billigste bygningskonstruktioner», ved hvilken der
gives anvisning til en ny og hensigtsmæssig behandling af flere i
brobygningskunsten forekommende minimumsberegninger.

Også på kommunikationsvæsenets område foreligger der et par
afhandlinger, på hvilke vi skulle henlede opmærksomheden. Havnebygmester
Øllgaard har således givet en af kort og tegninger ledsaget beskrivelse af
anlæget af dampfærge-forbindelsen over Lillebælt, mellem Fredericia og Strib,
hvorved statsbanerne i Jylland och Fyn ere satte i kontinuerlig forbindelse,
idet jærnbanevognene nu umiddelbar føres over fra den ene station til den
anden, uden at godset behøver at omlades. — I en anden afhandling,
ligeledes oplyst med mange tegninger, har jærnbaneingeniør Fridericia givet
en skildring af de moderne signalsystemer for jærnbaner, særlig af
Klampenborg-banens nye bloksignaler. Denne kun 2 mil lange, dobbeltsporede
banestrækning er næmlig meget befærdet; ja i sommertiden, navnlig på
helligdage, når folk i tusendvis fra byen søge ud til skovene ved denne banelinje,
kan den i henseende til togenes talrighed måle sig med de mest befærdede
udenlandske baner, enkelte engelske undtagne. Intet under derfor, at man
har stræbt efter særlig at forsyne denne banestrækning med hensigtsmæssige
sikringsmidler, navnlig beregnede på at undgå faren ved sammenstød af tog;
og den rejsende, som færdes på denne bane, vil derfor foruden de
almindelige signaler, telegrafledninger, vogterhuse o. s. v., der findes ved enhver
jærnbanelinje, blive opmærksom på, at der her findes en del små huse med
påskrift »blokpost». Det er disse små stationshuse, der særlig have til
hensigt at forebygge sammenstød af togene, og om hvis indretning og udstyrelse
afhandlingen giver nærmere oplysninger. Hele banestrækningen er ved disse
blokposter delt i flere underafdelinger, og det, der skal opnås, er, at der aldrig
må kunne være flere end ét tog samtidig imellem to på hinanden følgende
blokposter. I hvert blokhus opholder der sig en »signalmand», som giver
tegn til et sig nærmende tog om, hvorvidt det kan passere forbi ham eller
ej. Om dagen sker dette ved hjælp af en bevægelig vinge, der i vandret
stilling angiver »fri bane», i sænket stilling betyder »stop»; medens om
natten en lanterne med henholdsvis hvidt og rødt lys giver de samme signaler.
Ved hjælp af en simpel men sindrig mekanisme, i forbindelse med benyttelsen
af elektriske strömløb, vil signalmanden aldrig været udsat for at — eller
rettere: han vil aldrig kunne give signalet »fri bane» til et sig nærmende
tog, uden at den følgende banestrækning virkelig er fuldstændig togfri; ti
han er selv »blokeret», d. v. s. ude af stand til at bevæge signalhåndtaget,
som først frigøres, når der fra det følgende blokhus mældes »fri bane», idet
et tog er passeret forbi dette. For så vidt altså togføreren respekterer
signalerne, vil på denne måde et sammenstød af tog aldrig kunne finde sted.

Blandt andre æmner, der kunne antages at være af mere almindelig
interesse, skal endnu nævnes en afhandling af docent Fjord, i hvilken der
gives en oversigt over de meget interessante forsøg, som forfatteren har
anstillet over isens og særlig sneens opbevaring og brug, der synes at skulle
blive af ikke ringe betydning for landhusholdningen, navnlig for mejeriet; —
samt en afhandling af arkitekt Vold om de nyere konstruktioner af drivhuse.
Af arbejder af mere speciel teknisk natur bör særlig fremhæves to
afhandlinger af fabrikejer, cand. polyt. Hagemann, næmlig om anvendelsen af
generator-gas til explosionsmotorer, og om nogle fordampnings-forsøg med
dampkedler;
samt et diskussionsæmne: om uddannelsen af fyrbødere og maskinister,
der blev indledet af cand. polyt. Mathiesen. — Desuden indeholder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:12:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1878/0845.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free