Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
have skilt sig fra hinanden, er derfor det første og sidste hos Thorild.
Prof. Njblæus betegner hans standpunkt klart ved den bemærkning,
at medens følelsen hos Rousseau kun havde psykologisk betydning,
fik den hos Thorild ontologisk betydning. Det er derfor også i höj
grad betegnende, når Geijer siger, at det 18-de århundredes fortörrede
materialisme, der hos franskmændenc og særlig hos Holbach vilde görc
livløsheden til existensens almene princip, hos Thorild slog over i
et overgangssystem, der gennem følelsen leveudegjorde alt og i denne
alt-levendegörende følelse henrykt øvede en slags naturdyrkelse. Unæg
tcligt er det, at følelsen egnede sig vel til et sådant overgangssystem.
Da følelsen næmlig, selv når den efter sit væsenlige indhold er rent
åndelig eller usanselig, altid er forenet med et sanseligt element, så
kunne vi forstå, hvorledes den for Thorild kunde vise sig som den
af ham søgte virkelighed, i hvilken kraft og materie, det åndelige og
det legemlige forenedes og sammensmeltedes”. (I, 1 p. 237).
Når Thorild polemiserer mod den idealistiske spekulation, er det
altså ikke for at hævde erfariugsraethoden; han stiller kun følelsens au
toritet i stedet for tankens. Men alligevel finder prof. Nyblæus for me
gen empirisme hos ham, navnlig i hans fordring, at tanken skal kontrole
res ved den umiddelbare iagttagelse og ikke har sin vished i sig selv.
Astronomens tanker om stjærnehimlen siger prof. Nyblæus erc
dog noget helt andet end hans iagttagelser af den, og disse kunne
ikke udgörc målestokken for bedömraelsen af de første, således som
Thorild fra sit standpunkt måtte fordre det, når han hævder, at de
”rene tanker” kun ere ”rene digte”. (I, 1 p. 217). Men er det ikke
netop en grundregel i den induktive logik, at tænkningen, så langt
den end i sine slutninger og beregninger fjærner sig fra det umiddel
bar givne, dog stedse må sammenholdes og sammenlignes med det,
og at erkendelsen af det virkelige først når sin fuldendelse i det lyk
kelige møde mellem slutning og iagttagelse? At denne fuldendelse
kun på få punkter er nået, er sandt; men netop astronomien er et
storartet exempel på, hvorledes forskningen ved at støtte sig til nøj
agtig iagttagelse kan nå til en opfattelse, der vender op og ned på
den umiddelbare anskuelse og dog punkt for punkt stemmer med
denne og forklarer den. Vor erkendelse er i det hele og i det en
kelte endnu overvejende hypothetisk, og grunden hertil er netop veri
fikationens vanskelighed på så mange punkter. De videnskaber, hvor
subjektive ideer frit kunne udfolde sig, uden straks at standses af
verifikationens strængc politi, ere længst fra deres mål, og der er
ingen tvivl om, at filosofien hører til dem. Men spørgsmålet om
forholdet mellem erfaring og spekulation ville vi i en senere sam
menhæng komme tilbage til.
Den af Thorild’s filosofiske ideer, som er af störst betydning fol
den senere svenske spekulation, er tanken om tilværelsen som et or-
40
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
