Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK ’flDSKßltr.
Først i 1840 faldt i Danmark sløret for enkekassens sande for
fatning. Der blev i hint år af professor Fallesen foretaget en prøve
på, hvorledes statusopgørelsen vilde stille sig på basis af de en del
år tidligere fremkomne Finlaison’ske dødelighedstavler, og herved fik
man et ganske andet resultat end för.
Finlaison’s tavler angive dødeligheden særskilt for de to kön,
hvilket ikke er tilfældet med de indtil da ved kassen udelukkende
benyttede Sllssrailch-Baumann’ske. Og skönt efter Finlaison mændene
gennemsnitlig leve noget længere, end den ældre tavle forudsatte, har
han navnlig i de höjere aldre en endnu större levetid for kvinderne,
hvad der naturligvis er af særlig betydning for en enkekasse. Efter
den anstillede prøve fandtes det, at formuen for at være tilstrækkelig
skulde være over 2 millioner rigsdaler större, end den virkelig var.
Foruroliget herover beordrede regeringen en yderligere undersøgelse
iværksat angående enkekassens status og den gældende tarifs brugbar
hed; og nu endelig samlede man selve kassens dødelighedserfaringer
for ved deres hjælp at danne sig en fastere mening. Skönt bereg
ningerne, der blev foretagne i henhold til disse erfaringer, ikke vare
ganske fuldstændige, antoges de dog med tilstrækkelig pålidelighed at
godtgöre, at enkekassen i 1842 havde en underbalance af henved IV2
million rigsdaler (3 millioner kroner); og medens man straks efter
prøven med de Finlaison’ske tavler havde ment, at selv denne store
underbalance kunde forklares alene ved kassens peugetab, kom man
nu til den slutning, at tarifen ikke var uden skyld.
Følgen heraf blev, at enkekassen i Danmark den 30te august 1845
ophørte at modtage nye indskud.
Efter dette tidspunkt måtte den begynde at fortære af sit fond,
og den fik ikke noget tilskud af sin kautionist, statkassen, så længe
den endnu selv havde midler. Formuen, deri 1845 var over 11 millioner
kroner, svandt hurtig ind, så at den 10 år efter kun var 6 800 000
kroner, og i 1865 måtte statskassen göre sit første tilskud, for senere
hvert år at udrede så godt som den fulde udgift. Denne androg i
1865 884 000 kroner, men er siden sunken ned således, at den i 1877
var 488 000 kroner. Den er nu bestandig nedad-gåendc, men den
vil næppe børe helt op för i det andet decennium af næste århundrede.
Det er ikke nødvendigt her at efterspore grundene til enkekassens
forfald eller at ytre nogen mening om, på hvilken måde der, inden
det blev for silde, kunde været rådet bod derpå. Derimod bör op
mærksomheden henledes på, hvorledes enkekassens forløb viser, hvilken
overordenlig betydning det i tidens længde kan få, om indskudstarifen
er sat noget höjere eller lavere. Det forholder sig næmlig, efter
hvad der kan ses af de mange opgørelser, der ere foretagne, således:
at dersom alle de indskud, der ere ydede til enkekassen siden 1775,
havde været forøgede med blot omtrent 6 procent af deres størrelse,
116
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
