Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HELLENSKE 06 NORSKE FOLKETRADITIONER.
fremmede; ”men så fin du er, skal du bedrive hor og öve mord og
blive dömt til döden. Og din moder lever ikke længer, end til dette
lys er udbrændt”. Dronningen vækkede ammen og lod henne slukke
lyset, som hun siden gjemte blandt guldstasen sin. Traditionens
følgende gang beretter væsentlig, hvorledes disse spådomme gik i op
fyldelse.
5. Die drei citronen.
Der var engang en kongssön, som på jagten kom til en have;
midt i den stod der et citrontræ, på hvilket der hang tre gyldne
frugter; men rundt omkring lå vilde dyr, som hindrede prinsen fra
at få fat på citronerne. Som han bedrövet gav sig på hjemvejen
mödte han en munk, der gav ham det råd, at han skulde tage med
sig en mængde kjød og kaste for dyrene. Ved at fölge dette råd
lykkedes det ham at komme i besiddelse af de tre citroner. Da han
på vejen skar op en af citronerne for at læske sig, sprang der en
dejlig jomfru ud, som bad ham om vand; men da han ikke kunde
skaffe noget, döde hun straks. Ligedan gik det med den anden
citron; derfor gjemte han den tredje, til han kom til en kilde. Dér
skar han den op, og ud sprang der en jomfru så vakker, at hun
overstrålede solen. Da han havde reddet hendes liv med vandet,
vilde han have hende til hustru. Men hun sagde, han skulde först
fortælle sine forældre det, som var sket, og siden komme og hente
hende; hun vilde imedens sidde i et morbærtræ ved kilden. Men
han måtte vogte sig for, at ikke hans moder kyssede ham, for da
vilde han glemme hende. Som kongssönnen kom hjem, sank han
imidlertid af udmattelse i sövn, og gav derved moderen anledning til at
kysse sig. Imedens kom der en slavinde, som tjente hos en lamnissa,
til kilden for at hente vand. Da hun så jomfruens billede i vandet,
antog hun det for sit eget og sagde til låmnissen, at hun var for
vakker til at bære vand. Denne, som skjönte, hvorledes det havde
sig, fandt jomfruen i morbærtræet og åd hende op, men mistede dog
et lidet ben, som faldt i vandet og forvandlede sig til en guldfisk.
Derpå indtog hun jomfruens plads. Lang tid efter drog kongssönnen
på jagt og kom også til det træ, hvor låmnissen sad. Da denne
steg ned og udgav sig for jomfruen, tog han hende hjem og giftede
sig med hende. Imidlertid havde han også fundet guldfisken, som
han var så glad i, at han havde den på sit værelse. På låmnissens
foranstaltning blev den dog dræbt; men af benene, der blev kastede
ud i en have, som tilhörte en gammel vaskekone, voksede der op en
rosenbusk. Da den gamle så rosen, skar hun den af, og i detsamme
sprang der en dejlig jomfru frem af busken. Hun fortalte vaske
konen, hvorledes alt var gåt til, og sendte hende op på slottet med
267
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>