Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOGLE TRÆK AF SKOVENS NATURHISTORIE.
ganske den samme beskaffenhed, som under egekrattet i hederne: en
løs, grålig muld, der går jævnt over i undergrunden. Er det derfor
nødvendigt at antage, at lokaliteten er forandret der, hvor de unge
bøge ikke kunne trives, medens modertræerne i sin tid voksede rask
frem, så bliver det i höj grad sandsynligt, at forandringen har bestået
deri, at jordskorpens frugtbare muld er omdannet til den sterile mor
i løbet af den tid, som modertræerne have brugt til deres udvikling.
Da vi næmlig i hederne have lært, at bægge humusforrner kunne fore
komme på samme bund, og at mulden kan forandres til mor, så må
vi være berettigede til at antage, at denne forandring virkelig er fore
gået her, da vi se, at de unge bøge kun komme frem, hvor jordover
fladen er muldet, aldrig hvor moren i sine udprægede former drager
sit faste og seje tæppe over jorden.
Der er imidlertid en uoverensstemmelse mellem hede-morens og
bøge-morens vegetation, sammenlignet med muldens planteliv. I he
derne var næmlig grænsen mellem hægge humusforraer tillige lyng
vegetationens grænse; her dækker bøgen både muldede og morklædte
partier. Uoverensstemmelsen er dog ikke nær så stor, som det ved
første öjekast kunde synes; ti også i bøgeskoven have de to arter af
jord liver sin karakteristiske vegetation under den fælles og mest iöjije
faldeude: bøgetræerne. På mulden træffes navnlig skovmærke (aspe
rula odorata), anemone og oxalis, flere særegne græsarter m. m.; på
bøgemoren optræder navnlig den lille skovstjærue (trientalis curopæa),
raajblomst (majanthemum bifolium) og bølgestænglet bunke (aira
flexuosa), en græsart, der vel ikke udelukkende men dog fortrinsvis
træffes på moren i bøgeskovene. I muldjorden under egekrattet fandt
vi anemone og oxalis, ligesom på den tilsvarende humusart i bøge
skoven. Men undersøge vi omhyggelig bunden mellem lyngplan terne
på hedemoren, ville vi finde netop de samme sraåurter som på bøge
moren, så vel skovstjærne som raajblomst og bunke. Bægge steder
finde vi altså de to humusforraer karakteriserede ved den samme bund
vegetation under de större træagtige planter; ja, den er så karakter
istisk, at man næsten overalt kan slutte sikkert fra de anførte urters
forekomst til humusformeu. Da tilmed så vel i heden som i bøge
skoven de to jordarters udseende og deres kemiske beskaffenhed
stemme på det nöj este overens, så må det være berettiget at antage,
at der er foregået det samme i skoven, som der foregår på heden,
når muldbunden under en egepurre efterhånden omdannes til mor.
Det synes således berettiget at antage, at årsagen til den ovenfor
skildrede forandring i bøgeskoven består deri, at jordbundens øverste
lag har antaget den samme, for trævegetationen höjst skadelige karakter,
som udmærker hedebunden, og at denne forandring er foregået siden
den tid, da den nuværende gamle bøgeskov spirede frem.
351
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
