Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOGLE TRÆK AF SKOVENS NATURHISTORIE.
ker sig endog videre end til det aller øverstc jordlag; ti så vidt mine
undersøgelser gå, træffes kun blysands- og rødjords-lagenc under den
syreholdige mor, og jordbundens organismer komme således til indi
rekte at omforme hele den vegetationsbajrende del af jordsmonnet,
stundum indtil 4—5 fods dybde, på en for plantevæksten højst betyd
ningsfuld måde.
Spörger man nu ondelig, hvad årsagen kan være til denne mærke
lige og betydningsfulde forandring i lokalitetens organiske liv, så tror
jeg ikke det vil være vanskeligt at påvise den, skönt vi herved unæg
telig betræde et område, der er noget duuklcre, og hvor vi ikke længer
med samme sikkerhed som tidligere kunne støtte udviklingen punkt
for punkt til utvivlsommc og klare iagttagelser.
Er der foregået en betydelig forandring i lokalitetens fauna, så
er det også höjst sandsynligt, at de livsvilkår, som stedets dyreliv har
været undergivet, cre blevoe forandrede. Vi ledes derved til at spörge:
Hvilken forskel er der på sådanne skove, i hvilke egen er fremher
skende eller i ethvert fald såre almindelig, således som de, i hvilke
de nu gamle bøge voksede frem, og på de rene bøgeskove? hvilken
forskel frembyde disse to skovformer som zoologisk lokalitet be
tragtede?
5? Der vilde kræves en overordenlig udbredt kundskab til det myl
ara o j
rende livs enkelte former og til deres færden, for udtømmende at be
svare dette spørgsmål. Denne kundskab er vel næppe samlet hos nogen
enkelt, og forf. har i ethvert fald ikke haft den til sin rådighed. Vi
må derfor holde os til almindeligere, mere overfladiske bestemmelser,
men derfor heller ikke give de derpå støttede slutninger större sikker
hed, end de fortjæne.
Egen er et lystræ; det vil sige: under dens skygge kan en stor
mængde andre træer og buske trives, således navnlig bøgen. Denne
er derimod et skyggetræ, under hvis skærm kun yderst få træer kunne
skyde frem, og under hvilken ingen kunne udvikle sig, uden at løv
taget brydes derved, at et gammelt træ falder eller borthugges. Denne
ejendommelighed giver bøgeskoven og egeskoven ganske forskellige
fysiognomier. Under egeskoven er jordbunden altid dækket med
kratskov; »egen står i en fodpose», siger Vaupell, citerende en prak
tikers udtryk. På vore bedre jorder er det især hassel og tjörn, der
danne bundvegetationen, på de magre sandjorder indtager især enen
(juniperus) disses plads. Der bliver herved en påfaldende forskel på
de to skovformer. Er egen dominerende, så er jordbunden dækket
og skærmet af et tæt og blomsterfyldt krat, der som egepurren på
heden bebos af en broget hær af de forskelligste dyreformer, især
af insekternes skarer. Det lune, beskyttede jordsmon er en tumleplads
355
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
