Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM BEGREBET OG BETYDNINGEN AF FOLKE EJENDOMMELIG HEDEN.
Naturligvis træder efterligningen og forsøget på fortsættelse villigst
til ved, hvad der har vundet anerkendelse og er fremtrådt med en
vis overlegenhed, så at man ikke vil stå tilbage derfor. Den, der
har besindighed og mod nok til at betragte fænomenerne noget skarp
ere ti der hører stundum lidt mod til at tænke og tale naturlig
og simpelt —, vil ofte se denne efterligningens magt og, rent ud
sagt, modens indflydelse dér, hvor man har troet at have for sig yt
ringer af dyb og for folkenes hele udvikling afgørende ejendomme
lighed. Hvor meget har man ikke læst om det tyske folks særlige
kald og anlæg for filosofisk forskning et så særligt og ejendom
meligt kald, at en sand og ægte spekulation ikke kunde tænkes at
ville opstå eller udfolde sig hos noget andet folk eller i det ringeste
ikke hos visse bestemt og alene i en anden retning anlagte folk,
f. ex. Englænderne! Og dog ligger der i den hele tyske filosofiske
udvikling efter Kant ti för ham vilde ingen være faldet på at be
tegne Tyskerne som fortrinsvis mellem Europas folk filosofisk an
lagte væsenlig kun (set fra den bedre side) en stærk og forplantet
vækkelse til opmærksomhed for de store spörgsmål og trang til at
sysselsætte sig dermed, men (set fra en anden side) foruden et for
livligt håb om at have fundet, hvad man søgte, en lyst til at være
med og ikke at stå tilbage for andre i den dybsind og åndrighed,
hvorfor de beundredes, en frygt for at anses for udelagtig i den
vundne erkendclsesfylde og den gyldige tænke- og fremstillingsform:
en lyst og frygt, der i ikke ringe grad befordredes ved hele den
skikkelse, som det tyske videnskabelige liv havde fået ved dets til
knytning til et stort antal konkurrerende universiteter med deres
efter anerkendelse stræbende privatdocenter og professorer. Hegcl
selv, et her uforkasteligt vidne, har et sted i »Phånomenologie des
Geistes» spottet over den trang og nødvendighed, som i den Kantiske
filosofis blomstringstid enhver forfatter følte til i det riugeste at be
gynde med nogle fra Kant lånte eller efter formentligt Kantisk møn
ster tildaunede sætninger og paragrafer, hvorefter da siden kunde
følge et af Kant meget lidet påvirket indhold ; og han har som exempel
med fuld ret anført filologen G. Hcrmann’s græske metrik; kun at
her den skæve filosofiske begyndelse virkelig har haft en stor og be
drøvelig indflydelse på hele værket ved at berøve det alt sandt grund
lag og al naturlig opfatning af det enkelte *).
’) Dette exempel har en mærkelig fortsættelse. Da Hermann, i stedet for at fatte
den metriske rythmes natur som en sanselig tiltalende bevægelsesform i talen, havde
sat rythmens væsen i at repræsentere »årsag og virkning» (med henvisning til den
Kantiske kategori-lære) og dernæst fundet denne repræsentation i forholdet af stavelserne
i den enkelte versfod, hvori der endnu slet ingen rythme er, men kun et element, ved
hvis gentagelse eller kombination med andre rythmen fremkommer, vovede hans efter
følger, den fortræffelige A. Boeckh, også böjlig fortjænt af den græske metrik, ved den
ad empirisk vej fundne rigtige behandling af Pindar’s vers, ikke at opgive forestillingen
om, at rythmens væsen lå i en repræsentation og var til stede i den enkelte fod; men
413
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
