Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK INDSKRIFT.
draget nytte; ligesom Abel nys forud, i cu anden retning, af det
Cauchy’ske Cours d’Analyse. Thi mens endnu den förste, efter Di
richlets udtalelser, forgjæves sögte at öse nye tanker under læsningen
af det Legendriske hovedværk og allerede var nær ved at opgive
disse ulönnende bestræbelser, kom her, ikke fjernt fra hans eget forsk
ningsfeldt, store og vækkende ideer tilsync. Og ogsaa midlerne til
at gjennemföre dem forelaa med den ønskeligste klarhed.
I midten af Marts 1829, altsaa netop et aar efter dette tidspunkt,
og efterat en flerhed af Abelske afhandlinger, navnlig ogsaa hans
Freibergerarbeide, alt en længere tid havde foreligget for offentlig
heden, opdagede den unge Königsbcrgerdoccnt sit vigtige ”transforma
tionsprincip”; og som det fremgaar af senere meddelelse til Legendrc,
aabnedes herigjennem veien for ham til den fölgende transforma
tionstheori.
Men skjönt denne foropdagclse vel ei var uden forbindelse med
de ansporende tanker af den af ham selv kort efter saa höit beun
drede geometer, hvis arbeiders værd ingen bedre og tidligere end
han forstod at skatte, saa fremböd dog i det gjennemgaaendc hele
problemernes behandliugsmaade de betydeligste divergentser; thi kun
i de præliminære, om man vil i de förste grundlæggende operationer
var noget mærkbarere fælledsbaand tilstede. Og fra de givne funda
menter blandt hvilke disse Abelske arbeider turde indtage en
endnu ei bemærket plads at overflytte ideerne, at omændre dem
for de nye behov, samt ikke blot at fatte tanken (om en saa höi al
mindeliggjörclse af den Legendriske transformationstheori) men ogsaa
med de forhaandenværende midler i saa vid en udforskning at gjen
nemföre den dette var i virkeligheden et stort og betydningsfuldt
skridt. Det skulde ikke have været gjort, om han ei under langvarig
sögen ved kilderne allerede havde streifet nær ved de samme gjen
stande.
Ogsaa de Ahelshe ideer, saa vidtbærende og dristige de erc, turde
med det dybere kjendskab til historien og dens personer (maaske
ogsaa stundom til dens beskednere mænd) kunne forfölges op mod
andre, tilsyneladende vel mangengang helt fremmede idekredse. Thi
uden disse kontakter kaldes ingen aandelig virken frem. Hos denne
stort anlagte aand have de da rigeligt frugtbargjort sig, omformet sig
til praktisk udforbare problemer og vakt tusinde nye ideer tillive fra
hans eget tankedyb.
Yisseligen have de Degenske fremtidssyn havt sin vækkende ind
flydelse paa hans hele videnskabelige retning; den kunstriske stof
behandling og fremstilling hos en Lagrange, ligesom ogsaa de Cau
chyske reformatoriske arbeider, en vigtig andel i hans forskning strænge
og rene methode; det ugjeunemtrængelige mysterium med den Gaus
siske cirkeldeling og dennes udkastede tvivl om de höiere ligningers
450
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
