Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITERATURÖFVERSIKT.
Det nu afsluttede bind er for righoldigt til, at nærværende anmelder ser sig
istand til at egne det en fuldstændig kritisk gjenneragåelse; meget mere må
jeg i det hele indskrænke mig til endel spredte bemærkninger, i det jeg vil söge
at fremdrage et og andet af værkets indhold. Man vil derfor i det fölgende
finde vigtige afsnit kun löseligt berörte, medens omvendt andre stykker ere
bievne forholdsvis udforligere behandlede.
I samtlige afsnit af det foreliggende værk gjenfinder man en planmæssig
historisk behandling; forfatterne have ikke nöiet sig med at fremstille de nu
tidige forhold eller den senere tids udvikling, men i almindelighed taget sit
udgangspunkt i det forrige århundrede og fremstillet udviklingens hovedtræk
i de forskjellige tidsrum, idet dog naturligvis den senere tid er bleven be
handlet med betydeligt större udforlighed end de foregående. Internationale
sammenligninger ere delvis anvendte, dog ikke i betydelig udstrækning; men
om det end vilde have været af megen interesse, om de danske forholde
noget mere havde været sararnenholdte med forholdene i andre lande, navnlig
de skandinaviske, må det ikke oversees, at sådanne sammenligninger i almin
delighed ere forbundne med betydelige vanskeligheder og meget arbeide.
Endnu en almindelig bemærkning skal jeg her tillade mig at gjöre, nem
lig at værket uagtet sin titel ikke er overlæsset af de af mange så frygtede
tal og tabeller; fremstillingen er tvertiraod gjennemgående holdt således, at
selv de, der have megen skræk for tal, i det hele må kunne læse den med
interesse. Fra statistisk synspunkt kunde der endog være et spørgsmål, om
det ikke vilde have havt sine fordele, om der havde været flere tabellariske op
gaver, det vil da sige: ikke i selve fremstillingen, men som et særskilt anhang.
Jeg skal nu gå over den mere specielle gjennemgåelse af de enkelte dele
af værket.
Under hovedafsnittet; Samfærdselsmidlerne behandler professor Scharling
först vandveiene, ”der på grund af Danmarks beliggenhed og form danne de
naturligste færdselsveie ikke blot udadtil, men også i det indre”, dernæst
landeveiene, jernbanerne, postbesørgelsen og telegrafvæsenet.
I afsnittet om vandveiene gives oplysninger om havne- og kanalanlæg,
samt om fyr- og redningsstationer. Lodsvæsenet vil måske finde sin plads i
en anden del af værket.
Jernbanerne ere bievne gjorte til gjenstand for en meget udforlig frem
stilling (side 38—128), en udforlighed, der tinder sin forklaring deri, at man
hidtil fuldstændig har savnet en fremstilling af det danske jernbanevæsens ud
vikling. Det vilde dog vistnok have været heldigere, om dette afsnit havde
været noget forkortet, idet flere specialoplysninger, f. ex. om de enkelte
anlægs tilblivelseshistorie neppe forsvare sin plads i en almindelig Danmarks
statistik. Herved kommer heller ikke de mange interessante oplysninger, som
det heromhandiede afsnit indeholder, til sin ret.
Af oversigten over det danske jernbanenæts successive udvidelse sees det,
at Danmark vistnok var det förste af de skandinaviske lande, der fik en jern
bane, nemlig det i Juni 1847 aabnede 30 kilometer lange stykke mellem Kjö
benhavn og Roskilde, men at jernbanebygningen siden gik meget langsomt for
sig, idet man i over 8 år blev stående ved disse 30 kilora. og derefter i om
trent 6 år ved et antal af 109. Fra 1862 har imidlertid en sågodtsom uafbrudt
udvidelse af jernbanenættet fundet sted, så at dets længde ved udgangen af
1877 var steget til 1366 kilom.
I Sverige åbnedes den förste jernbane i 1856, altså senere end i de öv
rige skandinaviske Lande; men siden er der bleven arbeidet med en så meget
större energi, idet der i tiåret 1856–65 byggedes 1498 kilom., i de derpå
følgende 8 år 594 og i de næste 5 år endog 2,839 kilom., så at det svenske
483
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
