Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’) Catulli carm. XYI, 5. 6,
BEN LYRISKE POESIE OG BENS AKTER.
greb, Subjectivitet, sig selv fattende og fremstillende, eller med an
dre Ord: Menneskelivet er allerede som saadant nödvendigviis og
væsentlig et indre Liv og maa tilsidst ogsaa vise sig som saadant;
men denne i det episke Ideal blot forestillede Side bliver i Lyriken
til Virkelighed. Det Ydre, Objective har igjennem det hele episke
Omraade mere og mere pegt indad, mod det Suhjective som sit Indre,
sin Sjæl, og er selv blevet mere og mere gjennemsigtigt; idet vi nu,
ved det Episkes Overgang til Lyriken, ere komne til Maalet, vender
Forholdet sig om, saa at det Objective nu ialfald kun bliver det
Indres Ydre, Sjælens Legeme. Det Ydre er nu gaaet op i det Indre,
der netop som saadant træder frem.
Dette indre Ideal faaer Virkelighed, Kjöd og Blod, i den lyriske
Digters Individualitet; han er selv dets Incarnation, der ikke længer
fremstiller det Skjönne udenfor, men i sig selv. Han er saaledes i
Digtningens Øieblik fuldkommen sammensluttet med sin Gjenstand.
At denne, som det synes, inderlige Gjennemtrængelse af Idealet paa
den anden Side dog beroer paa en digterisk Illusion, fölger idethele
af det Skjönnes og Kunstens Natur, som det tilhorer et andet Sted i
Almindelighed at udvikle. Den isandhed virkelige Incarnation af
Idealet fuldbyrder sig kun paa det religiöse og sædelige Omraade og
ligger udenfor det poetiske og æsthetiske, om den end her paa flere
Maadcr bliver forudsat og forudbetegnet.
Derfor er heller ikke den lyriske Digter altid i Virkeligheden,
d. e. i sit totale Liv, den samme idealske Personlighed, som i sine
Digte, om der end i Regelen maa finde et vist Gjensidigheds-Forhold
Sted. Ofte kan en Digter i enkelte lykkelige Øieblikke besöges af
ideale Stemninger, som han veed at give klart og smukt Udtryk i sine
Digte, medens han forresten i sit praktiske Liv beherskes af mindre
gode Tilböicligheder og saaledes i mange Henseender falder af fra
det poetiske Ideal. Men dette poetiske Ideal selv er ikke absolut og
i alle Dele congruent med det sædelige og religiöse, og der kunne
gives mange Stemninger, der have en ideal Side, som kan lösgiöres,
og altsaa æsthetisk Værd, medens de gjennemförte i Virkeligheden
vilde være forkastelige. Saaledes kan det ogsaa omvendt hænde, at
Digteren er moralsk bedre, end hans Vers, og man kan ikke übe
tinget fordomme den vistnok betænkelige Yttring af den latin
ske Digter:
Nam castum esse decet pium poetam
Ipsum, versiculis nihil necesse est. 1 )
lalfald kunne vi her sætte udaf Betragtning, hvordant Digterens
Liv, selv det indre, i sig selv og udenfor hans Vers er, og kun tage
Hensyn til, hvordant dette i Digtene viser sig. Og her er det, vi
maae gjöre Idealitetens Fordring gjældende. Naturligviis er ikke et-
543
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
