Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
De forskellige distrikter ere så igen samlede under en fælles
bestyrelse, hvis kontor er i Manchester. Da der er loger over hele
landet og ikke få udenfor landet, især i fremmede verdensdele, så
opnår en odd fellow næsten altid, når han forandrer bopæl, at kunne
få en loge i nærheden. Selv om han ikke bliver medlem af denne
loge, kan han dog få adgang til den, han kan modtage hjælp fra
den og indbetale sine bidrag dér, på samme tid som vedkommende
loge fører kontrol med ham så at de forskellige loger i ikke ringe
grad komme til at virke som agenter for hverandre. Ellers mister i
reglen et sygekasse-medlem, der ikke hører til en orden, sin ret til
hjælp, når han flytter: fordi en lokal forening kun vanskelig kan
føre kontrol med ham; og det vil da ofte være vanskeligt for ham
at blive medlem af en anden, idet de fleste sygekasser ikke optage
medlemmer over en vis alder.
I øvrigt er enheden væsenlig moralsk, men langtfra intetsigende.
I en lang årrække have de bedste og mest erfarne mænd samlet sig i
centralbestyrelsen, og derfra er initiativet udgået til en mængde vigt
ige forbedringer i selskabets organisation; og der er ingen tvivel om,
at enheden efterhånden vil blive stærkere og stærkere.
Den øverste myndighed er en årlig bevægelig komité, bestående
af udsendinge fra distrikterne, der hvert år samles ved pinsetid i
en eller anden by og føre en höjst interessant række diskussioner
om forandringer i selskabets love og andre æmner, der vedrøre
ordenen.
Manchester• Unitys nærmeste rival er et endnu större selskab:
"The ancient order of foresters". Denne orden er organiseret omtrent
på lignende måde, kun er forbindelsen mellem logerne til distrikter
mindre fast, og centralbestyrelsen har intet fast sæde, men flytter fra
by til by: et udmærket agitatorisk middel, men ikke styrkende for
enheden. Også dette selskab gör stadig fremskridt.
Så er der en stor mængde mindre og vel i reglen mindre vel
organiserede ordener. Det er én af skyggesiderne, at der så ofte er
opstået rivninger og spaltninger. Den ære at stifte en orden er meget
fristende, og ofte have misfornöjede medlemmer skilt sig fra deres
orden for at stifte en ny, f. ex. når en forandring i lovene forestod.
De komme derved i reglen til at stå på et tidligere stadium; mange
omgive sig endnu med det hemmelighedens slør, som Manchester Unity
for længe siden har kastet fra sig. Nogle ordener, især vistnok i
Amerika, lade til endnu at stå Frimureriet nær; andre virke tillige
for andre formål: som Rechabiterne, der ere totalafholdcnheds-mænd.
Disse ordener udmærke sig alle ved vidunderlige navne, der ikke
give Frimurernes noget efter. ”Skovmænd” og ”fårehyrder” afveksle
med ”druider” og ”løjerlige fyre”; Rechabiterne, der ere inddelte i ”telte”,
ere allerede nævnte; af andre ordener kunne nævnes: ”den gamle
628
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>