Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK TIDSKRIFT.
nungen» Gustav 111 og hans glimrende hof. Blandt de femten oppo
nenter vare Schröderheim og Leopold; blandt tilhørerne sås lærde,
præster, også damer. »Alt härligt och applauderadt. Kungen liksom
utom sig. Arke-biskopen, crachanerad och skrattande, satt på trapp
steget af eatedern». Der oppe stod en endnu næppe 29-årig yngling
med stolte ansigtstræk og hovedet ombølget af rige lokker, ivrig for
svarende sin ”Kritik öfver Montesquieu”. Kongen den samme,
som året efter næsten gjorde sig enevældig var »intagen i kritiken»
(jvf. Thorild’s ”Samlade Skrifter”, 3dje delen [Stockholm 1824] *) s.
459, og Sv. Biograf. Lex. XVIII, 198). Så kongen ikke, at Montes
quieu stod ham i politisk henseende meget nærmere end dennes unge
kritiker? Så han, at han (kongen), »yderste höjre», her gjorde fælles
sag med »yderste venstre» imod det politiske »centrum»? Det er mu
ligt, og heller ikke uforklarligt. Eller gentog sig her noget lignende,
som da Ludvig XV, Dubois og det franske hof, uden selv at føle sig
trufne, glædede sig over Montesquieu’s ”Lettres persanes” og nød
hans åndrige betragtninger over ”årsagerne til Komernes storhed og
forfald”?
Holberg havde angrebet Montesquieu fra »höjre» side; nu, en
menneskealder senere, angreb Thomas Thorild ham fra »venstre». Bæg
ge vandt bifald fra sin samtids toneangivende. Er det muligt i få
linjer tydeligere at påvise, i hvilken retning tidsånden havde ud
viklet sig!
Blandt de franske forfattere var det nærmest Rousseau, som havde
påvirket Thorild. Vidnesbyrd derom findes i hans digt ”Passionerna”
(1782, udgivet 1784), hans ugeblad ”Den nya granskaren” (1784) og
skriftet ”Om det allmänna förståndets frihet” (1786). 2)
Thorild’s næste skrift er det, som her skal sysselsætte os: hans
disputats, hans ”Kritik öfver Montesquieu”. Stort er det ikke af om
fang, kun syv fulde bogsider i alt (T. 3—9), men med hensyn til
indhold er det ligesom en guldmønt, der kan veksles i en stor mængde
småpenge. Næsten halvdelen af disse få sider omhandler æmner, som
ikke umiddelbart ere berørte af Holberg, og som derfor ikke kunne
bruges i en sammenligning mellem de to kritikeres domme over
Montesquieu. Men hvilken rigdom af tanker indeslutter ikke den
anden halvdel, hvis indhold fortrinsvis skal belyses i det følgende!
I 2det afsnit (”Regeringssått”) siger Thorild om Montesquieu:
»Han bar tre Regeringssått för en enda menniskonatur och en enda
allmän sällhet. Kan mer än ett vara det rätta? Och om så är, bör
en Stor Man stifta Lagar för antingen våld eller stymperi?» (T. 5—6).
På grundlag af disse få sætninger vilde det næsten være muligt at
’) Hertil henvises i det følgende alene ved et ”T.” og anførsel af sidetallet.
2) Om Thorild’s tidligere politiske forfattervirksomked se min afhandling om
”Nordens politiske digtning 1789—1804” (København 1878) s. 9—12.
772
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
