Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
p. o. SCHJÖTT.
posten.» Hvorfor? Fordi landet manglede det liöiere samfundslag, som
ndkrævedes for at landets politiske institutioner kunne få livskraft. Da
tidens sociale og politiske liv var bygget på feudalvæsenet, som hos os ikke
havde kunnet slå rod. Vort land var en idé tilbage for nabofolkene.
Det kunde kun hævde sin plads som egen stat, sålænge det stod uden
for den politiske vexelvirkning. Da denne indtrådte, lå Norge under,
og det lå under uden kamp. Er man sikker på, at det samme ikke vil
kunne gjentage sig nu? Eller er det den rette vei til at berolige en
hver frygt i så henseende at man, som hr Bruun, vil beregne den höiere
undervisning kun på den agerdyrkende middelstands behov?
Yi ere bange for at det er en dårlig tröst denne: at »mid
delalderens samfund være aristokratiske, men at vor tid er demokra
tisk». Netop nu da beröringen mellem folkene er såmeget mere intens,
da de opgaver, som stilles til lösning såvel indad som udad, ere såmeget
mere indviklede, vil mangelen på de höiest udviklede kræfter og förste
rangs mænd foles desto stærkere. Og det må heller ikke glemmes, at jo
mindre forholdene, som det er tilfælde hos os, og vi tro til vort held,
har gjort for at frembringe et överste lag, hvoraf samfundets ledende
mænd kunne tages, desto mere bliver det en bydende nødvendighed at
böde herpå. Dette har også vort folk fölt med rigtigt instinet. Thi den
beredvillighed til at bevilge alt hvad der kan tjene til videnskabens frem
me, der har været et så smukt træk hos vort storthing, kan vistnok föres
tilbage til denne erkjendelse. Men når man som hr Bruun, vil styrke
vort folkeliv til mode med det fremmede og tror at kunne opnå dette
ved faktisk at slöife den höiere undervisning, d. v. s. sætte den et trin
ned, da ligger heri en sörgelig ironi. Thi man behöver ikke at være
nogen profet for at forudsige at i samme stund, i hvilken Norge lader
sit höiere undervisningsvæsen forfalde, vil også dommen over dets natio
nale selvstændighed faktisk være fældet og mon den politiske i læng
den vil blive überört deraf? X
De folkelige grundtankers forfatter tilhorer en retning, hvis tilhæn
gere fole sig tiltrukne af den græske oldtid, medeps romernes sprog og
hele væsen er gjenstand for deres dybe antipathi. Thi i Hellas, finde
de, råder det frie åndsliv, der hylder skjönhedens lov, medens Romerne
vare et herskesygt folk, som med jernhånd undertrykte de fremmede na
tionaliteter.
Ganske vist, såvel Grækerne som Romerne vare verdenserobrende folk.
Hine betvang folkene med det gode ved sin literatur og kunst, disse
156
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
