Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM OPDRAGELSE X NUTIDEN.
beseirede dem ved sine våben. Men netop fordi de således representere
forskjellige sider af den samme kultur, som indbyrdes supplere hinanden,
kunne de ikke adskilles. Og det bör heller ikke glemmes; de vare
verdenserobrende magter, og de ere det den dag idag. Homers sol lyser
endnu med samme kraft som för, og det folk, som i sin rets og statsbyg
ning afviger fra de principer, som Romerne have optrukket, og i sin dan
nelse holder sig udenfor det på det latinske sprog og den latinske litera
tur grundlagte åndsliv, vil ligge under i kampen for tilværelsen, selv om
det nok såmeget hylder den helleniske skjönhed og lytter til völvens
sang.
Og hvad er det som gjorde det romerske folk og det romerske sprog
til en verdenserobrende magt? Er det måske en form uden indhold?
Det latinske sprogs magt ligger deri, at det omslutter, gjennemtrænger
og behersker tankens verden med den samme klare, praktiske og üböie
lige logik, hvormed de romerske love beherskede virkelighedens verden,
og såvel sprog som love ere udtryk for den ånd, hvis strænge tugt böiede
den enkeltes tanke under den almene sandhed og den enkeltes vilje un
der den almene lov. Romernes styrke lå i deres praktisk tilskårne for
nuft og energisk sunde sands. Og denne har sat sit præg i deres sprog,
der ei tåler nogen halvtænkt forestilling, men er en stræng regulator af
tankens poetiske sprang og fantasiens lystvandringer i det absurde. Når
der tales om latinens formelle kraft, da er dette ikke den formalistiske
smålighed, som svækker, men den åndens tugt, der som al sand discip
lin styrker, og romerne vare fremfor alt et disciplinens folk. De vare
mestre i den kunst at herske, fordi de vare mestre i den kunst at lyde.
De vare stærke udad, fordi de vare enige i det indre. For at opnå fred
med sine egne medborgere, eller med sin egen samvittighed, anså de
intet offer for stort og ingen ydmygelse for uværdig; men derfor fandtes
heller ikke den ydre fare, som skræmte dem tilbage, eller den vanske
lighed, som deres udholdenhed ikke kunde beseire.
Læren om borgerlig frihed og konstitutionelt selvstyre og fornuftig
lydighed under lovens herredömme er först opfundet og sat i system i
de græske statssamfund og i den romerske republik. Og det er et af
de interessanteste skuespil, som historien har at fremvise, hvorledes de
græske stater lidt efter lidt tabte sin frihed indadtil og sin magt udad,
medens den romerske örn bredte sine vinger over den hele da bekjendte
verden. Thi »Grækernes forbandelse var en intens individualisme, som
gjorde deres politiske liv til en fiasko». »Enhver græsk stat, ja vi kan næ-
157
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
