- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1880 /
186

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MEDDELELSER OM GRÖNLAND.
iske undersøgelser erc bievne foretagne af geologerne Steenstrup og
Kornerup, medens de geografiske opmålinger ere bievne besørgede
af Steenstrup og løjtnanterne Holm og Jensen.
I året 1876 blev et parti af Grönlands sydligste del, Julianehåbs
distrikt, opmålt og undersøgt, 1877 blev de samme arbejder fortsatte
i Fredrikshåbs distrikt, og bægge steder gjordes forsøg på at komme
ind på indlands-isen, men dette mislykkedes. For året 1878 blev ar
bejderne delte, idet Steenstrup blev sendt til Nord-Grönland, medens
Jensen, Kornerup og arkitekt Groth rejste til Syd-Grönland —: Steen
strup skulde undersøge Umanaks distrikt, medens Jensen’s expedition
skulde undersøge kyststrækningen fra Ameralik-fjorden til Fredriks
håbs isblink og om muligt trænge ind på indlands-isen. Det er særlig
resultaterne af disse sidste undersøgelser, der nu ere bievne offenlig
gjorte under navn af »Meddelelser om Grönland, Iste hæfte».
Man har flere gange prøvet på at trænge ind på Grönlands store
isdække indlands-isen, der frembyder så mange interessante forhold
for de geologer, der sysle med isen og dens virkninger; men del
er ingen, som har kunnet rejse videre langt ind på den, når man
undtager Nordenshold og Berggren, der i 1870 fra Egedesminde drog
geogr. mil ind på den. I året 1751 lykkedes det købmand Dalager
fra randen af Fredrikshåbs isblink at komme et stykke ind på indlands
isen til nogle opstående fjældtoppe, der nu kaldes »Dalagers nunatak
ker» (dette sidste ord er grönländsk og betyder en fjældtop, som rager
op af isen). Jensen’s expedition tog også sit udgangspunkt fra det
samme sted. Den var fortrinlig udrustet og nåde efter 11 dages møj
sommelige vandring til nogle bjærgtoppe 10 mil fra indlands-isens
rand; disse toppe kaldes nu »Jensens nunatakker». På mange steder
viste indlands-isen sig at være jævn, men på andre er den sammen
skruet og kløftet, med uafbrudt skiftende karakter, idet den må trænge
sig forbi en halvmåneformet dæmning af opstikkende fjældtoppe, der
hæmme og forandre dens bevægelser; herved fremkomme utallige
kløfter med mellemliggende skarpe isrygge, ispyramider, höje tuer
og toppe. Det er let fatteligt, at det ikke har været’ nogen lystrejse,
expeditionens medlemmer foretog over en så knudret og kløftet over
flade, hvorpå de med livsfare måtte færdes i tåge og snestorme i 23
dage; og de fortjæne al mulig ros for deres heltemodige bestræbelser.
Expeditionen kom til et uvæntet resultat med hensyn til indlands-isens
höjde. Nordenskjold kom ikke höjere op end til 2200 fod på sin is
vandring i Nord-Grönland, medens isens overflade vest for Jensens
nunatakker når til 4230 fod over havet, og noget østlig for disse
synes at hæve sig til mer end 5000 fod. Isoverfladens hældning fra
Jensens nunatakker til randen ved Fredrikshåbs isblink beløb sig i
gennemsnit til 0° 49’; en så lille hældning er ualmindelig andre
steder.
186

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:15:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1880/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free