Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FABRIKINDUSTRIEN I SVERIG, NORGE OG DANMARK.
prisen for de benyttede tørv var 0,80 øre pr. pund, vilde den tilsvarende
kulpris være 2,2 2 øre, eller 6 kroner 66 øre for en dansk kultønde (300
pund a !/2 kilogr.), en pris, som kullene ikke engang ide dyreste år have
nået, medens den for øjeblikket er under halvdelen deraf. Tørvene have
derfor næppe nogen udsigt til at få anvendelse på jærnbaner i Danmark,
som forholdene nu stille sig.
Al den industri, der ikke kan henlægges umiddelbart ved moserne,
er derfor henvist til som brændsel at benytte stenkul, som i alle havne
stæderne kunne haves i det mindste så billig som i London; priserne
bestemmes næmlig væsenlig af skibsfragterne fra England, som i de gode
korn-år, hvor udførselen af korn har været betydelig, ere meget lave.
Da Danmark har en betydelig kyststrækning, og de Heste byer ligesom
hovedstaden ligge ved kysten, ere betingelserne for industrielle anlæg i
byerne for så vidt ret gunstige. Muligheden af strænge og langvarige
vintre, som lukke havnene, gör det dog nødvendigt for fabrikerne om
efteråret, da fragterne også ere billigst, at forsyne sig med brændsel for
et længere tidsrum; dette kræver ikke blot megen plads, men kullenes
opbevaring kræver en vis omhu, når man vil undgå, at deres kvalitet
lider ved lagringen. Når således landet ved at forsyne sig med brændsel
fra udlandet går tabt af det arbejde, som brændselets fremskaffelse giver
befolkningen, kommer på den anden side denne forsyningsmåde handel
og skibsfart til gode. Det kvantum stenkul, der i 1876 indførtes til
landet (udførselen fraregnet) udgjorde c. 4 424 000 danske kultøndcr
(å 0, i 7 kubikmeter).
Både i Sverig og Norge finder metaludsmæltning sted, i Danmark
derimod ikke; men for mange århundreder siden er her dog blevet ud
srnæltet jænr af myremalm, som tilfældet endnu er i Sverig.
I Sverig har driften af jærnminerne i 1876 beskæftiget 5093 faste
arbejdere, 333 midlertidige og 421 kvinder og börn ; herved er der ind
vundet på det nærmeste 797 000 tons malm (å 1000 kilogr.). Jærnudsmælt
ningen udføres i masovne, hvis höjde udgör mellem 9og 16’/2 meter,
ved kold eller varm blæseluft og næsten udelukkende ved trækul (af
nåletræer), idet man dog undertiden tilblander lidt træ, höjst 1/6 af den
hele mængde brændsel. Herved vare i 1876 ved 205 höjovne 4542
arbejdere beskæftigede, og udbyttet af råjærn var 352 622 tons, hvoraf
kun 7 758 tons direkte fra masovnene udstøbtes til færdige genstande.
Produktionen har været i decideret fremgang, idet den i 1870 var c.
300 000, i 1860 kun 185 000 tons. Af råjærnet udføres kun en ringe
203
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
