Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PABRIKINDUSTRIBN I SVERIG, NORGE OG DANMARK.
overskuds-indførsel har on værdi af 564 000 kroner; Norge udfører
for 50 100 kroner selvfabrikeret vinduesglas. I Danmark fabrikeres
for øjeblikket intet vinduesglas, men kun buteljer og ordinært hvidt
hulglas. Fabrikationen er meget gammel, men af de nuværende glas
værker er Holmegårds (landets ældste) dog først anlagt i 1825. Dette
værk, som kun leverer natron-hulglas, beskæftiger 87 mænd, 15 halv
voksne og 17 drenge, foruden 25 kvinder og börn -j— i alt 144 per
soner, foruden tørvearbejdere, om sommeren mellem 50 og 300, der
fabrikere 16—17 millioner stykker tørv. Smæltningen foretages næmlig
i potteovne ved tørve-gas. Glassets slibning foretages ved damp, og
hertil så vel som til andre mekaniske arbejder haves en 12-hestes
dampmaskine. Af råstofferne for satsen kommer kun kridtet fra ind
landet. Kastrup glasværk på Amager med den dertil knyttede
glashytte ”Godthåb” ved Helsingør er landets störste glasværk; i 1877
har det produceret 4135 000 buteljer, svarende til lige så mange
pund glas, foruden 2 millioner stykker hvidglas af vægt 325 000 pund,
og bruttosalget udgjorde det nævnte år 540 000 kroner. Arbejder
antallet var på Kastrup 150 og på ”Godthåb” 60, og førstnævnte sted
udgjorde glasmagernes arbejdsløn 55 000 kroner. Glasset smæltedes i
4 hytter (ovne), hvoraf 1 til hvidt glas; til buteljeglas benyttes de
Siemens’ske kummeovne med gasfyring, hvorimod hvidglas så vel som
buteljer, hvortil forskellig-farvede glassorter skulle benyttes, smæltes
i potter, ligeledes ved gas, i ovne efter regenerativ-systemet,
ændret på forskellige måder. Kastrup glasværk gör i det hele taget
landet ære, ikke blot på grund af dets størrelse, men også fordi det
lægger vægt på at indføre alle forbedringer, som fremme og øko
nomisere driften. Landet besidder desuden 4 glasværker: i Odense,
Alborg, Lyngby og København, hvoraf de sidste dog kun have en
ringe omsætning. Danmark kan forsyne sig selv med buteljer, men
havde i 1876 en overskuds-indførsel af 3 737 000 pund andre glas
varer, hvoraf de 2 880 000 pund vare ordinært vinduesglas, der næsten
alt indførtes fra Belgien (13 938 pund fra Sverig).
Med kalksten er Sverig meget rigelig forsynet. I Danmark
brydes der så meget, at der kan udføres en del til udlandet (især til
Nord-Tyskland); af de c. 5 000 kubikfavne, som udføres fra Fakse,
går lidt mindre end halvdelen til udlandet. Norge er ligeledes i mange
egne vel forsynet med dette råstof. Ved de större kalkbrænderier i
Københavns nærhed brændes kalken til dels i ringovn; mange steder
221
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
