Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE SVENSKE DIALEKTEK.
nordmand end en dalkarl. En norsk gudbrandsdöl eller österdöl for
ståer lettere en svenske 1 end en vestlænding fra Kristiansand, hvis
sprog er halv dansk. En kjöbenhavner forståer tildels lettere en svenske
end en vesterjyde.
Trods den store splittelse i dialekterne fole alle Sveriges beboere
sig som svenske, og det har ikke kunnet falde nogen ind at reise et
svensk målstræv-sporgsmal. Dertil sad det svenske rigssprog for fast
i sadlen.
Når man betragter det svenske lydsystem i dets helhed, frapperes
man af dets store overensstemmelse med det norske, og dets store
forskjel fra det danske. Norsk og svensk danne en nærmere gruppe,
en enhed ligeoverfor dansk. Det danske er i det store taget mest
svækket og forandret fra det oprindelige: hårde konsonanter efter vo
kaler blive blöde, og blöde blive åndende eller bortfalde; dobbelte
konsonanter forenkles. Übetonede vokaler ere udviskede til det dunkle
e (o): Hestene ligeofverfor svensk hestarne, oldn. hestarnir. De gamle,
endnu i norsk og svensk bevarede enkelte og sammensatte tonelag ere
bievne fortrængte af stödtone og mangel på stödtone, i begge er bol
tonen (faldende tone) fremherskende. Danskens accent og klangpræg
er derfor for os mest afvigende og danner overgang til tydsk. Det
samme gjælder den aspirerede udtale af de hårde konsonanter: tale som
thald, næsten tsald, ti thi, næsten som tsi, hvilket især finder sted i
östdausk, navnlig kjöbenhavnsk og betegner en nærmelse til hoitysk
(øahlen, zehri). Denne aspiration er mindre kjendelig i vestdansk (Jydsk),
som i enkelte ting nærmer sig nedertydsk (æ man svarende til nt. de
man). Det danske har dog også bevaret mange oprindelige træk og
har mange eiendommeligheder, som ikke er tydske. Tydsk har måske
indirekte övet en vis destruerende indflydelse, men i regeln ikke di
rekte influeret på sprogformen uden i låneord. Det bliver i hvert
enkelt tilfælde at afgjöre, hvilket af de nordiske sprog og dialekter
der har bevaret mest af det oprindelige. Alle er de dötre af den
fælles oldnordiske moder, af hvem snart den ene, snart den anden har
bevaret enkelte træk med störst troskab. Man må sammenstille de for
skjellige dialekters egenheder med oldsprogets mindesmærker for at
opkonstruere totalbilledet af den hedengangne moder. Mange træk
1 Så heder det på norsk og tidligere også på svensk, hvorom udtalen sven’sken
med sammensat tonelag endnu minder. Danskerne sige en svensker ligesom en tysker
o. s. v., svenskerne en svensk ligesom en tysk.
341
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
