Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOH. STORM.
om det var fordoblet. En lignende udtale som i dansk har d i spansk,
hvilket danner overgangen til lydens forstummen i andalusisk; det sidste
er det franske standpunkt: lat. itah vita, sp. vida {vidha), andal. vi’a,
fr. vie.
I de islandske og de vestnorske dialekter, som overhovedet frem
byde mange overensstemmelser, findes 11 udtalt vestn. som dl, isl. som
dtl, ligeså nn vestu. som dn, isl. (kun efter lange vok.) dtn\ ri falder
sammen med 11, ri med nn, således falla, steinn (vestn. renna, finna),
karl, korn; allerede oldn. kali, konn ved siden af den oprindl. form.
Islandsken kan neppe hafva medbragt denne udtale fra det vestlige
Norge; hvis den var så gammel, skulde man have ventet spor af den
i håndskrifterne, der for en stor del bogstaverede efter udtalen. Den
må således rimeligvis bero på parallel udvikling. Heller ikke findes
denne overgang i svensk eller dansk, og den kan sålédes endnu mindre
have været fælles skandinavisk. I Yesttelemarken og Sætersdalen går
dl videre til dd: adde f. alle, hvilket minder om det sicilianske
f. bello, hvilket dog skyldes en anden udvikling (£-(/).
Derimod afficeres 11, na i en stor del af Norge og Sverige på en
ganske anden måde, nemlig ved palatal dannelse eller mouillering:
may f. mann, ajd f. alle etc. Her stemme også danske dialekter. Så
ledes skiller behandlingen sig her i to grupper, den vestnorsk-isl andske
på den ene side, og den dansk-svensk-östnorske på den anden. Ingen
af disse former anerkjendes imidlertid af noget af rigssprogene.
z, det blöde S, som ellers er übekjendt i nordisk, skal findes i
estsvensk f. ex. ruoza rose, og må her skyldes fremmed, nærmest russisk
indvirkning.
X d. e. stemmelöst åndende 1 er en ciendommelig lyd, som fore
kommer i flere östnorske og svenske dialekter, især istedenfor ti og
si: »lihle» = hXd f. litie (den lille); også med palatal udtale h], s. Lun
deil s. (17. Ved siden heraf findes i de sydöstl. norske dialekter lisle,
vesle af oldn. litli, vesli. På vestlaudet blive begge forbindelse til ti:
litle, vetie. X er ganske samme lyd som det kymriske 11 i Llangollen
og bliver ligesom dette forvexlet med pi: englænderne lære at udtale
»lan-goth-len».
hn er en konsonantgruppe, hvis udtale volder både englændere og
mange svensker og nordmænd vanskelighed. Således bliver kniv både
i norske og svenske dialekter snart til »kniv», rettere nnw d. e. stemme
löst n + stemmelydeude n eller også »ngiv», rettere ’g’gw d. e. stemme-
344
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
