Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANMAHKS HISTORISKE LITTERATUR I 187 9.
om, hvorledes man skal opfatte forholdet mellem Knud Mogensen
Løvenhalk og »den skotske kvinde på Tjele» (hvilket navnlig er be
kendt fra H. F
. Ewald’s roman) og dernæst forholdet mellem Tyge Brahe
og den bondepige Kirstine, med hvem han levede sammen, og som
vist bör betragtes som hans rette hustru, ligesom deres börn vare ægte.
Skönt dr. Oluf Nielsen’s Kjøbenhavns Historie indtil Reformationens
Indførelse, der udgör Iste hæfte af anden del af Kjøbenhavns Historie
oy Beskrivelse, angår den hele Middelalder, vil hæftet passende kunne
nævnes her på grund af dets gode bidrag til Grevefejdens historie.
Efter at dr. Nielsen i Iste del havde belyst navnlig byens indre
ordning, dens udseende, administration, næringsveje og stændernes
stilling, meddeler han nu en kronologisk skildring af stadens ydre
historie og af alle de begivenheder, som forefaldt i den. En særlig
interesse har det sidste afsnit, idet forf. her efter Hamelmann’s Olden
burgisches Chronicon, der udkom 1579, meddeler en gammel tegning,
som forestiller Københavns belejring 1536, og påviser, at den må være
optegnet under selve belejringen og være bragt til Tyskland af en
af deltagerne i denne. Herved har dr. 0. Nielsen kunnet anskuelig
gøre kampen og byens udseende på denne tid, ligesom han ved en
dcl efterretninger om forskellige borgere i byen har kunnet yderligere
belyse Grevefejdens begivenheder.
Det betydeligste arbejde til denne periodes historie er dog Kr.
Brslev’s Konye oy Lensmand i det sekstende Århundrede, Studier over
Statsomvæltningen i 1536 og dens Følger for Kongemagt og Adelsvælde,
hvortil slutter sig som en art forarbejde eller grundlag: Danmarks Len
og Lensrnænd i det sekstende Århundrede 1513—1596, et skrift, der giver
fuldstændige og detaljerede oplysninger om alle Danmarks len, om
når hvert len blev forlenet bort, til hvem, på hvilke vilkår, o, s. v. Ho
vedmålet for Erslev’s studier har været at påvise, om monarkiet og
kongevælden, der ellers i det 16de årh. overalt var den sejrende og
fremad-skridende, ikke også har vundet fremgang i Danmark. Man
har i senere tid erkendt, at beshitningen om bispernes fængsling og
kirkegodsets inddragelse blev taget og udført af kongen i samråd med
hans holstenske rådgivere og de fremmede krigshøvdinger, og at den
betegner et knæk for borgere og bønder så vel som for prælater og
höjadel, hvorfor Kristian IH’s håndfæstning da også har bestemmelser
nok, der vise, at kongen har draget fordel af sin sejr. Dog har man
hidtil ikke opgivet den antagelse, at adelen vandt i magt, særlig ved
inddragelse af kirkegodset. Dette sidste viser sig nu straks ved nær
mere prøvelse at være grundløst, og Erslev går da ind på en nøjagtig
undersøgelse af adelens stilling med hensyn til et hovedpunkt, næmlig
lensvæsnet. Her er en positiv, næsten exakt behandling mulig, idet
lenenes antal, deres størrelse og indtægter, kongens og de adelige
lensmænds fordele alt er noget, der kan udtrykkes ved tal. Som be-
361
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
