Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANMARKS HISTORISKE LITTERATUR I 187 9.
kendt var li. Forssell ved lignende studier kommet til vigtige resul
tater for Sverigs vedkommende.
I datidens administration fandtes tre arter len, næmlig regnskabs
len, hvor kongens lensmand gör regnskab for enhver indtægt og
udgift og indbetaler overskuddet til kongen, len på tjæneste, hvis
besiddere skulde møde til landets forsvar ledsagede af deres ru
stede svende; ved lenene på afgift oppebar lensmanden alle indtægter
på egen regning, men udredede dog en vis årlig afgift til kongen.
De to sidste arter len fremtræde som adelens del i modsætning til
kronens fadeburs-område, og en udvidelse af regnskabslenenes område
er et sikkert tegn på en stigende, som en udvidelse af adelslenenc
på en synkende kongemagt. Her var imidlertid ingen fastslåede græn
ser, og navnlig ikke således som i Sverig en bestemt praxis for,
hvilke len der skulde ligge til kongens fadebur, og hvilke der kunde
forlenes til indfødte adelsmænd. 1 Sverig havde adelen tidlig trængt
sig langt frem og fandt tillige støtte i den nationale frygt for de
udenlandske kongers overgreb. Her var derfor fadeburs-området be
stemt, og livsbreve og pantsættelser anvendte i langt större målestok
end i Danmark. Allerede under Kristian II vilde den danske adel
derfor have en »skikkelse» på, hvilke len der burde ligge til fadeburet.
Denne konge viste dog snart efter sin tronbestigelse, at han vilde
gribe dybt ind i lensstyrelsen, og det lykkedes ham, i hans stræben
efter en absolut magt, at bringe mange len ind under fadeburet. Hans
voldsomme adfærd fremkaldte oprøret, og da kongen nu vilde give
efter, var det for sent. Under Frederik I mistede de vanbyrdige fo
geder fra Kristian H’s tid deres len, og fadeburet tabte i område b
Imidlertid havde aristokratiet og især prælaterne og de storættede rigs
råder endnu meget at bekæmpe i kong Frederik’s person, på grund af
hans gerrighed og karrighed, ligesom kongen jo også var nødvendig
for denne stand, da han skulde forsvare den mod de lavere stænder,
der nu optrådte med myndighed, efter at kong Kristian II havde vist
dem deres magt. Adelen måtte stræbe efter »at kunne være almuen
mægtig».
Ved Frederik Fs død indtræder den fuldstændige kulmination af
aristokratiets magt, idet rigens råd efter loven overtog styrelsen af
Danmark og bisperne spillede hovedrollen ikke blot ved deres egen
magt og rigdom, men ved den mængde slægtninge, som de efterhånden
havde fået indsat i rådet. Da kom omslaget 1536, og håndfæstningen
indeholder de første pust i retning ad et kraftigt kongedomme, idet
lenene nu efter lensmændenes død skulle komme til kronen, og lens
mændene efter kongens død skulle holde slottene til tronfølgerens
1 Yi henlede opmærksomheden på, at den af Kr. Erslev og W. Mollerup
besørgede udgave af Frederik I’s danske Registranter i 1879 er bleven sluttet med
andet halvbind.
362
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
