Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANMARKS HISTORISKE LITTERATUR I 187 9.
klasser, hvorledes ægteskaberne vare forholdsvis frugtbare, og fødslerne
derfor mange, medens på den anden side dødsfaldene vare hyppige
og pestagtige sygdomme voldte store ødelæggelser, af hvilke forskel
lige omstændigheder atter fulgte, at de yngste aldersklasser dengang
vare fyldigere repræsenterede end nu. En kortere levealder og en
tidligere modenhed synes også at have været karakteristisk for tiden.
Under sin betragtning af folkets bestanddele dvæler han ved indvan
dringerne i landet, således ved de Tyskes indtrængen især ved græn
serne, ved de hollandske kolonier på Amager, Falster og andre sted
er, og ved Finnernes indvandring i Värmland og Solør.
Kristian IY og- hans families historie. En lille gruppe af skrifter
samler sig om billedet af Kristian den fjærde. Det er ikke dens
plan at give en ny opfattelse af denne konge eller hans bedrifter,
tvært imod kan man sige, at bøgerne i det hele kun bestyrke
os i den almindelige forståelse af kong Kristian, der af vor nation
betragtes som en af dens mest talentfulde konger, om end ikke i
egenskab af statsmand, og i hvem den ærer en af sine mest nationale
herskere.
Imidlertid har bibliothekar Chr. Bruun’s skrift om Slaget på
Kolberger Hejde den Iste Juli 1644 og de derefter følgende Begivenheder
til hensigt i enkelte henseender at lade en opfattelse, som afviger
fra den almindelige, komme til orde. Forf. har i svenske flyveblade og
arkiver samlet nye bidrag til belysning af den beröm te kamps gang
og følger, og bogen er således tillige et bidrag til svensk søkrigs
historie. Det er en kritisk undersøgelse, som grundig gennemgår
kilderne og berigtiger mange vildfarelser, der have indsneget sig i
tidligere fremstillinger, idet der t. ex. gives nöjagtigere oplysninger
om den danske og svenske flådes störrelse, slagets forløb, o. s. v. Af
mest almen interesse ere Bruun’s oplysninger om Kristian IV’s for
hold på »Trefoldigheden». Uagtet først temmelig sene kilder omtale,
at kongen »mistede et öje», er dette faktum dog rigtigt, idet en
træstump virkelig i den grad ødelagde hans höjre öje, at han snart
tabte synsævnen på det, om end öjestenen forblev uforandret i sin
stilling. Ej heller er det tvivlsomt, at kongen kar kæmpet med stor
udholdenhed i slaget, hvis resultat iøvrigt synes uafgjort, og hægge
parter tilskrev sig sejren. Imidlertid vare de svenske skibe inde
spærrede i Kieler-fjord, og Peder Galt, som var sat til at bevogte
den svenske flåde, lod den undslippe. I bedømmelsen af denne
handlemåde afviger Bruun nu fra den tidligere opfattelse, idet han
for det første påviser, at Galt’s forseelse ikke bestod i, at Svenskerne
slap ud af fjorden natten mellem Iste og 2den august, men i, at Galt
den 30te juli ikke angreb den svenske flåde, som da stod ud ad
fjordmundingen hen mod de danske skibe, uagtet han havde luven
dertil. Dernæst udtaler han, at de ordrer, som Galt fik af kongen,
364
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
