Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE DIPLOMATISKA FÖRBINDELSERNA
sandt, ti hovedinteressen ved skriftet synes aninælderen at ligge i, at
man ser, hvorledes Ruslands forhold til Sverige i det vigtige tidsrum
1801—1809 er opfattet fra russisk »officiøst» standpunkt.
I følge dette standpunkt fremstiller hr. Zlobiu den russiske poli
tik som dadelfri under Paul i 1800 og 1801, og som højsindet og
ædel under Alexander I. Det hele skrift er en gennemgående lov
prisning af Alexander både som statsmand og som menneske. For
fatterens opfattelse af Danmark og af det svenske folk er venlig;
derimod er han bitter og skarp imod Gustav IV Adolf, der får skyld
for, at det gik galt 1801, der stemples som den, der i de følgende år
ikke blot har ført en tåbelig politik i alle retninger, men særlig har
voldt Rusland en række vanskeligheder og plagerier, ja været det en
i det mindste til dels troløs nabo, medens Alexander med sit ufor
anderlige ædelmod stadig stræbte at hjælpe ham ud af forlegenhedcrne.
Efter freden i Tilsit 1807 vil forfatteren vise, at Gustav har udæsket
Rusland ved at stille sig i et venskabeligt forhold til England, trods
dettes overfald på Danmark, og at Alexander, skønt han havde haft
ret til at gengælde dette med at foretage et lignende imod Englands
forbundsfælle Sverige, havde været for højsindet til at ville indlade sig
på sligt; han havde advaret Gustav og opfordret ham til fred og for
bund; det måtte være den svenske konge klart, hvad der væntede
ham, hvis han fastholdt sin alliance med England. Selv om Russerne
i februar 1808 uden krigserklæring trængte ind i Finland, vilde man
derfor være überettiget til at kalde dette angreb et overfald eller
stemple det som uretfærdigt; ansvaret for krigen og dermed for, at
Sverige mistede Finland, falder udelukkende på Gustav.
At denne har et tungt ansvar at bære, skal anmældereii være den
sidste til at nægte; og ligesom forfatterens fremstilling er livlig og
behagelig at læse, således må det erkendes, at han har fremdraget
interessante traik til at vise udviklingen af forholdet mellem Rusland
og Sverige, særlig med hensyn til tiden efter Tilsiter-freden. Uheldig
vis lider skriftet imidlertid ikke blot på sine steder af fejl i det en
kelte, måske en følge af, at forfatteren så lidt har benyttet frem
med litteratur; men det hele standpunkt er, trods hr. Zlobin’s
iøjnefaldende velvilje både imod Danmark og Sverige, så ensidig rus
sisk og »officiøst», at man jævnlig ægges til modsigelse.
Det første afsnit, fremstillingen af neutralitets-forbundets historie
1800 og 1801, er vistnok det uheldigste i bogen. Man kan ikke se,
hvornår forbundet er blevet dannet, hvad som bekendt skete den 16de
december 1800; indholdet af den dansk-engelske konvention af 29de
august 1800 er urigtig angivet, ti denne indrømmede ikke de engelske
krydsere at visitere danske skibe, den fastsatte blot, at »la question de
droit relativement d la visite des navires neutres, allant sous convoi, sera
renvoyée å une discussion ultérieure». Er det end en bagatel, at for-
460
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
