Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. GOOS
kelse af almindelig retslære; ti ingen tænker på at hævde uforander
lighed for det, som efter sit væsen er forandringens lov undergivet.
De to støtter, som den almindelige retslære har i den historiske og
den sammenlignende retsvidenskab, ere særlig egnede til at forjage
al uo-rundet frygt. Ingen vil falde på at tro, at familiens grund
piller rokkes, fordi der bliver spörgsmål om forandringer i ægteskabs
ordningen, som retshistorien eller andre staters lovgivning frernbyder
forbilleder for. Ingen vil fremmane en revolutionær socialismes
skræmmebillede, fordi der bliver spörgsmål om at udvikle videre
det allerede i lovgivningen grundede samfundspriucip i formueord
ningen, når det erindres, at f. ex. de store landbo-reformer hos os
i forrige århundrede da uundgåelig måtte stemples som socialistiske.
Ingen vil tro på, at lovenes håndhævelse bliver svækket, fordi der
bliver spörgsmål om at afløse en retshåndhævelses-form, der var af
fødning af en bestemt statsordning med tilsvarende forudsætninger
på andre punkter, med en anden form, som svarer til nye forudsæt
ninger cg derfor er godkendt andensteds, hvor de samme nye for
udsætninger foreligge. Ingen vil falde på at sige, at straffelovene miste
deres kraft, fordi der er spörgsmål om at udvikle et system videre, som
allerede på sit nuværende trin er adskilt fra fortiden ved en dybere
kløft, end den fremtidige udvikling nogensinde vil føre til i forhold
til nutiden, når han gör sig denne for den hele civiliserede verden
fælles udviklings lov klar. Dog, det er overflødigt at mangfoldiggöre
excraplerne. I Danmark ere de tilfælde snart talte, hvor videnskabens
fulde frihed ikke er bleven anerkendt fra statens side. Fra denne
side vil universitetet ingen hindring møde for at virke for sin op
gaves fuldstændige løsning. Vort bliver derfor ansvaret for, i hvilken
grad målet nås. Lykkes det os nogenlunde, så vil det danske stats
universitet længe kunne bevare den livskraft, som er hjemmelen for
dets tilværelse.
590
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
