Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORUENS FORHISTORISKE ARKÆOLOGI I 187 9—B 0.
kronologiske rækkefølge og kunstneriske sammenhæng påvises gennem
meget detaljerede undersøgelser. På flere steder drøfter og belyser
forfatteren således som han allerede flere gange tidligere har gjort
den af ham foreslåede inddeling af jærnaldcren, der iövrigt, så
vidt vi skönne. kun i et temmelig nvæsenligt punkt afviger fra kmhr.
J. J. A. Woesaae’s inddelingsmåde. De fund, som Nordens arkæo
loger henføre til tiden mellem år 500 og 800, sætter prof. Linden
schmit i sit ovfr. (s. 182) nævnte skrift (s. 77 ff.) til det 9de og 10de
århundrede, uden at anføre grunde eller beviser. I overensstemmelse
med sit hele standpunkt betragter han heller ikke disse for störste
delen pragtfulde og kostbare sager som nordiske arbejder, men mener,
at de ere fremmed gods; »ti Norden var ikke i disse århundreder
sædet for en udviklet, rigt producerende kunstindustri, men meget
mere et sted, hvor der aflejredes store masser af bytte fra røver
togene til lande, som vare i besiddelse af en mere fremskreden kul
tur». Atter her have vi et exempel på denne forfatters sædvanlige
overfladiske bestemmelse af arkæologisk materiale ud fra en alminde
lig historisk betragtning. I Kgl. Vitterhets Historie och Antiqvitets
Akademiens Månadsblad (1880, s. 17—23) meddeler rigsantikvar Hans
Hildebrand en række billeder af kvinder, der forekomme på forskel
lige oldsager, og viser, hvad der herefter lader sig sige om kvinde
dragten i oldtidens slutning. Til sammenligning afbildes en rune
sten fra Gotland, på hvilken der er fremstillet en kvinde med et horn
i hånden, som efter forfatterens mening forestiller en valkyrje.
Prof. G. Stephens afbilder i Illustreret Tidende (København 1879, s.
187 og 204) to i Danmark fundne horn, det ene af bronze, det andet
et naturligt, men tildannet og ornamenteret kohorn, og sammenstiller
dem med forskellige tidligere kendte fund af drikke- og offerhorn.
Til den yngre jærnalder er der foruden dr. Sophus Muller’s
ovennævnte undersøgelse (ovfr. s. 187), som væsenlig bevæger sig
indenfor denne periode, kun fremkommet mindre bidrag. I Kgl.
Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademiens Månadsblad (1879, s. 8
—18) søger rigsantikvar Hans Hildebrand at bestemme de forskellige
runestens-billeders indbyrdes tidsforhold, dels ved hjælp af selve bil
lederne, dels gennem indskrifterne. Norsk Familieblad (Kristiania
3. juli 1880; oversat i Archiv fur Anthropologie, Braunschweig 1880)
og Ny Illustreret Tidende (Kristiania 14. novbr. 1880) indeholde fore
løbige beretninger, den sidste af prof. O. Rygh, om det stolte vikinge
skib, som i sommeren 1880 blev trukket ud af höjen på Gokstad ved
Sandefjord og opstillet på universitetets grund i Kristiania. Skönt
»skibet tör betegnes som et af de mindste af den tids søgående far
tøjer», er det dog med sine årer, med mast og ror, med resterne af inven
tarium og takkelage og med sit des værre plyndrede gravkammer, en
af de mærkeligste fortids-lævninger, som overhovedet ere fremdragne
190
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
