Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN MODERNE STAT.
Yed foranstaltninger af den nævnte art reguleres enkelte sider af dette
forhold. Staten er mellemleddet for den pålagte pligts udførelse, fordi
denne kræver enhed og omsætter de enkeltes pligt i det fornødne skatte
pålæg. Det er således kun for en overfladisk betragtning, at her frem
hyder sig noget, der ikke kan og bör indbefattes under statens virk
somhed for rettens realisation i samfundet. Der er så meget mindre
grund til at holde fast ved en ufuldstændig forestilling om rettens væ
sen, som det virkelige statsliv viser, at statens omsorg for kulturen
foregår ganske under de samme retlige former, som al anden stats
virksomhed. Alle statsretlige begreber anvendes ligefrem derpå. Heller
ikke videnskaben har nogensinde været i tvivl om, at dens fremstilling
af rettens system ikke blot havde at göre med ret i hin snævre for
stand, men også med kulturopgaverne. Ligefrem skadelig er fasthol
delsen af det snævrere retsbegreb derved, at dette i höj grad har for
dunklet den rette opfattelse af de vigtige retsforhold, der knytte sig
til det borgerlige samfund som erhvervssamfund, som om her kun en
del af ordningen hvilede på retlige synspunkter, næmlig for så vidt
den har sit udspring i individualismens princip, men derimod ikke det
her så overordenlig vigtige område, hvor ordningen bestemmes af al
menvellet eller hensynet til samfundets interesse.
Når det erkendes, at al statsvirksomhed er en virksomhed for rets
formålet i den videre betydning, i hvilken dette begreb rigtig bör an
vendes. fordi både indhold, form og håndhævelse har alt, hvad der er
særkende for retten, må det naturligvis indrömmes, at betegnelsen af
staten som retsstat i denne almindelighed ikke udsiger noget for den
moderne stat ejendommeligt. Staten er altid retsstat; dens virksomhed
hviler altid på en opfattelse af, hvad staten bör göre for at fyldestgöre
retsidéens fordringer. Det, der er ejendommeligt for den moderne stat,
er det, at en vis, bestemt opfattelse af retsidéen åbenbarer sig i
den. Det bliver altså nu det afgörende spörgsmål: På hvilken måde
opfatter den moderne stat retsidéen, og kan denne opfattelse erkendes
for rigtig?
Hvad dette punkt angår, er det nu en kendsgerning, at den rets
lære, der dannede det theoretiske underlag for de første forsøg på at
formulere den moderne stats program, og hvis betydning for denne
formulering er umiskendelig, hvor snart det end viste sig, at disse
doktriner vare ude af stand til at beherske det virkelige liv, var den,
som ved slutningen af forrige århundrede var nær ved at gælde som et
233
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
