Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. GOOS
som er af störste vigtighed for enhver levedygtig retstheori, er der
modstrid mellem theorien og den virkelige statspraxis. Staterne have
endog her været forud for theorien i enkelte retninger, hvor denne
sidste længe blev stående ved sætninger hentede fra samfundspagtens
retslære. Det gælder især med hensyn til erhvervssamfundet, hvor
theorien i lang tid lagde til grund den absolute individualisme og
derfor var ude af stand til at forklare og begrunde det netop her i de
positive retsordninger idelig og stærkt fremtrædende hensyn til sam
fundsinteressen. Idet den moderne stat opfatter og nærmere sondrer
retsordenens faktiske grundlag på den angivne måde, følger den den
vej, som også den sande retstheori må anvise som første betingelse
for at nå til berettigede principer for den retlige ordning, næmlig at
komme til virkelig forståelse af rettens genstand. Enhver ej til virke
ligheden svarende forestilling om retsforholdenes faktiske beskaffenhed,
lagt til rette for en forud opstillet konklusion, fører på afvej. Hvad
særlig angår statens tilblivelse, må man derfor også blive stående ved
virkeligheden, som kun frembyder dette, at et livsfællesskab udvikler
sig som følge af visse objektive kendsgerninger, og at følelsen af dette
fællesskab har nået en sådan styrke, at trangen til ret og stat giver
dem, der ved bevidste viljesakter konstituere staten, fornøden magt
dertil. Når den moderne stat på dette virkeligheds-grundlag bygger
sine grundsætninger om magtens grænser på den ene side, og på den
anden side om dens berettigelse og udøvelse indenfor disse grænser,
så er den i dette faktiske udgangspunkt i overensstemmelse med den
sande retstheori. Heller ikke for den kan der være tale om noget
andet grundlag.
Det punkt er da nu nået, hvor det endelige spørgsmål kan stilles.
Kunne de hovedkonklusioner, som den moderne stat kommer til, friheds
og ligheds-grundsætningen, på hint grundlag udledes af retsidéen f
Besvarelsen beror på, hvorledes retslærens grundproblem fra dette
udgangspunkt skal løses, næmlig retsordenens kvav på et herredomme,
som håndhæves mod retsbrud ved magt. Uden at opfatte retsloven
som en sædelig lov er løsningen umulig. Ellers vilde der kun være
den udvej, at bygge på individernes overensstemmende interesse. Men
at man ad denne vej føres til at nægte menneskers herredomme over
andre al berettigelse, viser kritiken af læren om den sociale pagt.
Men også mod retslovens opfattelse som sædelig lov, hvad der efter
forudsætningen må forstås om en sædelig lov for menneskene som
240
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
