Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN ALMINDELIGE BOTANIK.
anvendelse af »petit», hvilket også vilde have gjort bogen mere an
vendelig for de studerende, der ikke have brug for en så omfangsrig
fremstilling; det synes jo nemlig ikke at forfatteren tænker på at
foranstalte en ny udgave af de ovenfor nævnte »erindringsord», der
efter vor mening egenlig ikke ere gjorte överflödige ved foreliggende
större værk. Bogen er ikke nogen let læsning; hvad der især gol
den noget besværlig, er de talrige henvisninger såvel til tekst som
figurer både i den forudgående og efterfölgende del, hvilket jo imid
lertid sparer megen gentagelse og kan være fuldkommen tilladelig i
en bog som denne, men som ikke vilde være på sin plads i en al
mindelig lærebog. På grund af udvidelsen af vor synskreds på væk
sternes, særlig den indre bygnings og livsvirksomhedens område, er
en mængde nye botaniske kunstudtryk blevne nödvendige i den senere
tid. Indforeisen af nye danske benævnelser forekommer os dog kun
fornödne ved sådanne terminologiske udtryk, som benyttes hyppig,
og som ere nödvendige selv for dem, der kun lære botanikens ele
menter, således som i skoler; derimod er det næppe hensigtsmæssigt
at indföre danske benævnelser overalt, når sådanne ikke frembyde sig
let og naturlig. Vi tro, at forfatteren i denne henseende i regelen
har fulgt en heldig middelvej; mange letfattelige danske kunstudtryk
ere indförte og germanismer i disse ere heldig undgåede, skönt så
danne så let kunne indsnige sig, netop fordi så mange af de under
søgelser, der have gjort de nye termini nødvendige, skyldes Tyskere.
Blandt de mange nye danske benævnelser skulle vi nævne barkpore,
blødbast, sejbast, ammerod, jordstængel, bladspor, åndevæv; nogle ud
tryk finde vi dog mindre heldige, såsom: forvedning, uforvedet, be
rigningsskud, erstatningsceller. Endel tidligere gængse udtryk ere
her ombyttede med andre, således karstrænge i’stedet for karbundter,
skruekar for spiralkar, bladaksel for bladhjörne, blomsterbund for
frugtbund, kærnefod for kim plet; vi anse dem dog ikke alle übetinget
for forbedringer, og enkelte nye benævnelser, parenkymstråler for
marvstråler, forblade for dækblade, foden for bladets grund, fore
komme os överflödige. Det ældre uheldige ord »nerver», som jo hai
en ganske anden betydning i en anden del af den naturhistoriske
videnskab, burde ikke bevares i plantelæren, men afløses af »ribber»,
som man i nyere tid har begyndt at indføre. Flertalsformen »græs»
klinger ikke godt, og det må også bemærkes, at nogle af de benyttede
fremmede kunstord vel turde være overflødige i dette værk. Et her
anvendt navn, som ikke för har været brugt i denne betydning, er
»bioster», der nemlig benyttes i betydning af blomsterdække, men
som dog i fölge den anvendelse, der sædvanlig göres af dette ord i
folkemunde, vel snarere burde anvendes for en blomsterstand. Bæ
geret har fået en fra den sædvanlige noget forskellig definition, i det
det hedder, at det altid er grönt, og det, man ellers plejer at kalde
305
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
