Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Emil Gigas.
ROMANCERO.
til en oversætter, at han skal sætte sig således ind i et fremmed
sprogs ånd, at han tumler med den fremmede versform, som en ori
ginal digter vilde göre det, har han to fremgangsmåder at bruge ved
oversættelsen af spansk folkepoesi. Enten holder han sig til den
nemme Herderske metode (hvortil også hører udeladelsen af assonan
serne, hvilken må billiges, da disse ere unaturlige for de germanske
sprog), eller han söger at iklæde det fremmede stof den uordisk
middelalderlige folkedigtningsskikkelse. Bægge disse fremgangsmåder
har hr. Richter afvekslende benyttet, den sidste med vor talentfulde
poetiske oversætter Thor Langes forbillede. Hvilken af dem læseren
vil foretrække, bliver jo tildels en smagsag; men anm. er af den an
skuelse at når man atrår en æstetisk nydelse af digtene, vil den vel
bekendte kæmpevise-form i sig byde denne i höjere mål, tilmed
da vore nordiske trokæer jo som sagt ikke ere de ægte spanske. Til
støtte herfor kan også anføres, at F. Wolf og flere af de ypperste
romansekendere med ham anse strofer på fire linjer for at være ro
mansernes oprindelige form (se Wolf: Studien zur Geschichte der
spanischen und portugisischen Nationalliteratur, s. 431 fF., og Ind
ledningen til Primavera y Flor de Romances, s. XVIII—XIX).
I det hele røber hr. Richters oversættelse, lige som hans tidligere,
megen omhu, og versene falde naturlig. Ganske vist er der af og til
anvendt fyldekalk, men (som hr. Richter bemærker) det er der også
i originalerne, og når den benyttede kalk blot ikke er for ny, er der
intet at indvende derimod. Kun forholdsvis sjælden har han måttet
omskrive karakteristiske udtryk, og når dette er sket, er det i almin
mindelighed ret godt gjort. Særlig heldig i så henseende er oversæt
telsen af »klippevæld», navnlig er hr. Richter sluppen meget godt fra
den vanskelige begyndelsesstrofe. Blot synes linjen »Ej skjönnere ver
den har kendt» (næstsidste strofe) anm. ikke rigtig i stilen, smign.
linjen »Hun taler bevæget til ham», i den Iste rom. om Gaiferos, og
nogle lignende steder, hvor oversætteren afviger kendelig fra den
middelalderlige tone. Til de godt oversatte romanser hører også »jom
fru Alda». Men det er ikke korrekt at sige: »kirken, hvori eders
bryllup skal bo»; i kæmpeviserne bruges jo dette verbum almindelig
vis transitivt i forbindelse med bryllup og betyder »at berede», sralgu.
Molbechs glossarium over forældede danske ord. I »fangen» (p. 65)
er vendingen »som ved gry var lysets bud» tvungen og nfolkelig, og
Thor Langes fordanskning af dette smukke lille digt (i »Nogle Folke
viser» 1878) er i det hele anderledes vellykket. Nogle skansionsfejl
i egennavne ere at påpege, således skanderer overs. Gaiferos i fire
stavelser, medens det på spansk kun har tre, s. 22 og 26 Almauzor
istf. Almanzor, s. 86 og 90 Huesca i tre stavelser istf. i to, ligeledes
Las Huelgas s. 91. På samme side bruges flertalsformen »Marave
diser»; det rigtige flertal må hedde »Maravedfer» (sp. maravedfs).
356
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
